Akademiske artikler

Hvad kan en akademisk artikel 'gøre' for dig?

  • Akademiske artikler behandler emner på et fagligt højere niveau end avisartikler. Verden beskrives på baggrund af videnskabelig forskning og dataindsamling - fx. en undersøgelse af hvilke deleøkonomiske forretningsmodeller, der er bedst.
    Forskningsobjektet bliver dermed undersøgt mere dybdegående end hvis det blev undersøgt af et mediehus - og er en valid basis for din egen empiri (dit feltarbejde).
  • Akademiske artikler er svære at læse - lær hvordan du gør i videoen nederst på siden :-)

Hvor finder du akademiske artikler?

  • Erhvervsakademi Aarhus har licens til artikeldatabasen EBSCO Business Source Complete og linker til flere andre fagligt orienterede artikeldatabaser (læs mere i menuen 'E-resurser') hvor du kan søge efter og downloade forskningsartikler.
  • Googles lillebror Google Scholar linker til materiale fra forlag og uddannelsesinstitutioner - fx. bøger, bachelorprojekter og akademiske artikler. Desværre er der ikke altid fri & fuld adgang til teksterne (det kan også ske i EBSCO og de andre specialdatabaser) og hvad gør man så?
  • Brug bestil-servicen Videnskabeligeartikler.dk - her kan du søge efter de artikler, du ellers ikke har adgang til og bestille dem gratis hjem til dit lokale bibliotek eller EAAA-biblioteket. Brug dit EAA-brugernavn som 'lokalt brugernummer' og skriv fire vilkårlige tal i pinkoden.

Hvordan læser du en akademisk artikel med størst udbytte?