Få en professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi i praktik

Flere kræfter til styring og kvalitet i it-anvendelse

Et praktiksamarbejde er en oplagt mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig møde en studerende, der næsten er færdiguddannet professionsbachelor i økonomi og it, og som kan se på virksomhedens arbejdsområder med nye øjne.

Praktikperioden er placeret på 6. semester efter 2½ års studier.

Med et praktiksamarbejde kan I få:

  • Flere kræfter til at løse opgaver i arbejdet med forretning og informationsteknologi
  • Mulighed for at prøve en eventuel fremtidig medarbejder af i praksis
  • Mulighed for at give en studerende værdifuld praktisk erfaring.

Der er mulighed for, at den studerende kan skrive sit afsluttende bachelorprojekt for virksomheden i forlængelse af praktikforløbet. Bachelorprojektet er for virksomheden en god mulighed for fx at få belyst et særligt område, få gennemført en analyse eller få ekstra ressourcer til en aktuel udviklingsopgave.