Uddannelsen

Uddannelsen udgør 90 ECTS-point og består af seks fagmoduler samt et praktikforløb og et afsluttende bachelorprojekt.

På hvert af de første to semestre har du tre fagmoduler, mens 3. semester består af et praktikophold i en virksomhed og et afsluttede bachelorprojekt, som du skriver i samarbejde med virksomheden.

Du skal forvente, at dele af undervisningen vil være på engelsk.

1. semester2. semester3. semester

Backend- eller
frontendprogramming
(10 ECTS)

Databaser 
(10 ECTS)

Interfacedesign
(10 ECTS)

Udviklingsmiljøer
(10 ECTS)

Valgfag (20 ECTS):

  • Mobiludvikling (10 ECTS)
  • Sikkerhed 
  • (10 ECTS)
  • Web applikation frameworks
  • (10 ECTS)

Praktik 
(15 ECTS)

Bachelorprojekt
(15 ECTS) 

Valgfrit fag: Videnskabsteori og metode
(5 ECTS) 

Der er mange overvejelser, når man skal lave et grafisk design på en webapplikation. Det er ikke nok, at man synes at ens eget design ser fantastisk godt ud. Man skal varetage virksomhedens visuelle udtryk samtidig med, at kundens behov og oplevelse af produktet er i højsædet. Derfor er det vigtigt, at vi på uddannelsen lærer, hvordan man opstiller testscenarier, så man får et godt indblik i, hvordan ens interfacedesign virker i en given kontekst.

— Christian

Praktik: Fra teoretisk viden til praktisk arbejde

På 3. semester skal du i praktik i en virksomhed. Praktikken er din mulighed for at koble din teoretiske viden med praktisk arbejde, og du styrker samtidig dit grundlag for en hurtig adgang til et spændende job.

Det er dit eget ansvar at finde en virksomhed, men vi stiller en lang række kontakter til rådighed. Da praktik er en obligatorisk del af uddannelsen, skal du allerede fra starten af dit studie arbejde på at skaffe en praktikplads. En skriftlig aftale om praktik bør foreligge medio 2. semester.

Bachelorprojekt

Som afslutning på din uddannelse skal du skrive dit bachelorprojekt. Bachelorprojektet skal have udgangspunkt i en praksisnær problemstilling.

Problemstillingen til bachelorprojektet formulerer du normalt i samarbejde med en ekstern partner, fx praktikvirksomheden. Løsningen af opgaven foregår oftest i tæt kontakt med virksomheden, og du opholder dig sandsynligvis i virksomheden i en stor del af perioden.