2. semester

På 2. semester får du mulighed for at specialisere dig. Her skal du vælge mellem studieretningerne Digital commerce og Digital design. 

Digital commerce (15 ECTS)

Du lærer at konceptudvikle digitale commerce- og serviceplatforme og skabe eller videreudvikle relevante kommunikationskanaler. Gennem strategiske overvejelser og den praktiske administration af løsninger lærer du at holde fokus på helheden i konceptet . Vi arbejder også med forretningsmæssig optimering gennem data, bl.a. i form af Google Analytics.

Digital design (15 ects)

Du lærer at udvikle strategisk funderede designkoncepter til virksomheder og organisationer på lokale og internationale markeder. Du arbejder bl.a. med, hvordan man anvender servicedesign inden for digital commerce, digital reklame og andre former for digital kommunikation.

Fælles fag

Ud over studieretningen har du også de to fælles fag Kommunikation og Marketing, samt Projektledelse B, på 2. semester.