Undervisning tæt på praksis

Som multimediedesignstuderende kommer du til at arbejde med planlægning, styring og gennemførelse af digitale projekter. Du lærer at anvende kommunikationsteorier, fortælleteknikker og kommunikative virkemidler, du får praktisk erfaring med programmering og du udvikler din evne til at konceptudvikle og designe.

Højt teoretisk niveau og 'hands on'

Vi vægter et teoretisk højt niveau, samtidig med, at vi arbejder efter princippet 'hands on'. Det er vigtigt at sidde med fingrene på blyanten eller tastaturet og prøve sig frem.

Gruppearbejde og undervisning på små hold

Som multimediedesigner kommer du til at samarbejde med kolleger og samarbejdspartnere med vidt forskellige fagkompetencer. Meget af undervisningen foregår derfor i grupper. Det skaber et dynamisk miljø, hvor muligheden for at lære af hinanden er optimal.

Uddannelsen veksler mellem klasseundervisning, opgaveløsning, cases, workshops og ikke mindst projektarbejde. Hvert semester krydrer vi undervisningen med flere inspirerende oplæg og foredrag med repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsinstitutioner.

Klar til job om to år

Du skal indstille dig på lange arbejdsdage, engagerede undervisere, spændende gruppeprojekter, selvstudium foran computeren, hjælpsomme medstuderende og inspirerende forelæsninger.

Vi lover dig to dynamiske år, hvor du udvikler dig selv, din viden og dine evner inden for alle aspekter af det digitale univers.