Service management – outdoor og events

- en linje på serviceøkonomuddannelsen

På service management, outdoor- og event-linjen arbejder du med udvikling, planlægning og gennemførelse af events og outdoor-aktiviteter. Du opnår indsigt i funktionen som konsulent/rådgiver/instruktør i forhold til kunder og samarbejdspartnere før, under og efter gennemførelsen af en event eller outdoor-aktivitet.

Du bliver i den forbindelse klædt på til at opstille klare strategiske mål for events, og du lærer at deltage i udvikling, planlægning, implementering og evaluering af en event - lige fra mindre endagsarrangementer til større events.

Service management-linjen giver dig karrieremuligheder inden for serviceområdet - fx som eventmager, teambuildinginstruktør, konsulent eller projektmedarbejder.