Praktik

Under hele uddannelsen er du tilknyttet som praktikant hos en e-handelsvirksomhed

I praktikken afprøver du dine nye kompetencer i en virksomhed og får indsigt i arbejdsopgaver og karrieremuligheder. Du får koblet din teoretiske viden med praktisk erfaring og styrker samtidig dit CV.

Praktikken er en vigtig del af uddannelsen. Du er i praktikvirksomheden:

  • To sammenhængende uger i begyndelsen af 2. semester
  • Én dag om ugen på 2. semester (i 15 uger)
  • To dage om ugen på 3. semester (i 20 uger)

Som en del af praktikken skriver du et projekt med udgangspunkt i en problemstilling fra virksomheden. Her har du mulighed for at specialisere dig inden for netop dine interesser.

Praktikken er en obligatorisk del af uddannelsen, og det er dit ansvar at finde en praktikvirksomhed allerede på 1. semester. Som hjælp stiller vi en lang række værktøjer og kontakter til rådighed fx. via vores karrierecenter.

Eksempler på praktikvirksomheder

Samarbejde med mange virksomheder

Erhvervsakademi Aarhus har et tæt samarbejde med en lang række private og offentlige virksomheder. Kontakten til erhvervslivet skaber praksisnær undervisning – til glæde for både studerende, uddannelsen og virksomhederne.

Du oplever først og fremmest samarbejdet med erhvervslivet i forbindelse med projektarbejde og praktik. Vi inviterer også gæsteundervisere indenfor, der bidrager med deres erfaring og det sidste nye fra erhvervslivet. Til eksamen benytter vi også gerne censorer fra erhvervslivet.