Hvilken miljøuddannelse skal du vælge?

Her kan du få overblik over de to miljøuddannelser, du kan læse på Erhvervsakademi Aarhus

Miljøteknolog

Uddannelsen som miljøteknolog er for dig, der gerne vil arbejde inden for miljøområdet - fx med at sikre miljøet og udføre miljøforbedringer i virksomheder.

Som miljøteknolog kommer du til at planlægge og udføre miljøforbedringer i virksomheder, anvende metoder til rensning af spildevand, jord og luft og optimere affaldsbehandling og -håndtering.

Derudover kan du minimere energiforbruget i virksomheder og håndtere eventuel spild og udslip - blandt andet ved egenkontrol. Samtidig bliver du i stand til at kommunikere og vejlede om miljøteknologiske forhold.

Læs om miljøteknolog >>

Jordbrugsteknolog, miljø og natur

Uddannelsen som jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur er for dig, der gerne vil arbejde med at beskytte vores miljø og natur.

Som jordbrugsteknolog kan du komme til at beskæftige dig med mange forskellige typer af opgaver - fx planlægning, forvaltning, overvågning, prøvetagning, rådgivning og tilsyn.

Som jordbrugsteknolog med speciale i miljø og natur kommer du til at få en del arbejdsopgaver "i marken". Derfor indgår ekskursioner og feltarbejde som en naturlig del af uddannelsen.

Læs om jordbrugsteknolog >>