Karriere

Professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation

Her får du job

Som professionsbachelor i fødevareteknologi og -applikation kan du navigere sikkert i forhold til fødevarelovgivning og -sikkerhed. Du er trænet i at implementere kvalitetssikringsprogrammer og i at lede egenkontrol.

Du kan få job inden for fødevareindustrien som fx:

  • Kvalitetsleder, som sikrer kvaliteten af fødevarer
  • Produktionsleder
  • Produktudvikler
  • Underviser

Vi oplever, at efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft er stor. Vi hører, at virksomhederne har vanskeligt ved at rekruttere inden for områder om fx produktudvikling, proces- og kvalitetsstyring, hvilket understøtter denne uddannelses kompetenceprofil.

— Landbrug & Fødevarer

Tag mere uddannelse

En professionsbacheloruddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse på kandidatniveau. Om du kan optages på den uddannelse, du ønsker, afgøres ved en individuel vurdering ved det enkelte universitet.

Følgende kandidatuddannelser kunne være relevante:

Videreuddannelse i udlandet

Vi har aftaler med en række udenlandske universiteter, som anerkender vores uddannelser og tilbyder videreuddannelse på masterniveau.

Få mere information om videreuddannelse i udlandet (på engelsk)

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at læse videre på en kandidatuddannelse, når du er færdiguddannet professionsbachelor, skal du have vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse på vejledning@eaaa.dk