Karriere

Her får du job

Laboranter er efterspurgte inden for fx fødevarevirksomheder, miljøområdet, kvalitetssikring af produkter, medicinalindustrien, forskning på universiteter og udvikling i større private virksomheder.

Som laborant kan du arbejde med mange forskellige opgaver, fx:

  • undersøgelser og analyser af medicin eller fødevarer
  • udvikling af produkter
  • kvalitetsstyring og kvalitetskontrol
  • analyser inden for miljø og miljøbeskyttelse.

Du kan få arbejde inden for mange forskellige brancher samt offentlige og private virksomheder, fx:

  • levnedsmiddelindustrien, bl.a. bryggerier, mejerier og slagterier
  • medicinalindustrien
  • kemisk industri
  • tekstil-, lak- og plastindustri
  • farve- og kosmetikindustri
  • bioteknologiske virksomheder
  • fødevareregioner eller forskningslaboratorier ved universitetet

Tag mere uddannelse

En erhvervsakademiuddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse. Se dine muligheder her: 

Professionsbacheloruddannelse

Byg videre på din erhvervsakademiuddannelse og bliv professionsbachelor på 1½ år.

Enkeltfag på professionsbachelorniveau

Enkeltfag er en mulighed for dig, der ønsker at videreuddanne dig på professionsbachelorniveau sideløbende med dit job.

Se vores udbud af enkeltfag

Andre muligheder for videreuddannelse

Du kan tage et diplomingeniørstudium i bioprocesteknologi eller et kemi-, civilingeniør-, farmaceut- eller universitetsstudium i biologi, molekylærbiologi eller kemi.

Der er også mulighed for at tage diplomuddannelsen i bioteknologi, procesteknologi og kemi, som er særligt tilrettelagt for færdiguddannede laboranter med mindst to års erhvervserfaring.

Videreuddannelse i udlandet

Vi har aftaler med en række udenlandske universiteter, som anerkender vores uddannelser og tilbyder videreuddannelse på bachelor- og masterniveau.

Få mere information om videreuddannelse i udlandet (på engelsk)

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at videreuddanne sig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse på vejledning@eaaa.dk