Karriere

Som professionsbachelor får du god kontakt til det arbejdsmarked, du bliver en del af, når du er færdiguddannet. Kontakt til virksomheder og erhvervsrelaterede problemstillinger giver dig en fornemmelse for, hvad erhvervslivet har brug for, og hvad du selv kan bidrage med.

Med en professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed får du en større grundviden inden for eksempelvis kemi og stofomsætning. Du bliver bedre til igen og igen at søge ny viden, når det kræves, og du bliver den medarbejder, som kan sikre udvikling og fremdrift i en virksomhed, som arbejder med komplekse problemstillinger inden for jordbrugsområdet.

Her får du job

Som professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed bliver du en kompetent sparringspartner inden for jordbrugsområdet. Dine opgaver bliver fx rådgivning, forvaltning, planlægning og ledelse. Du kan arbejde på mange forskellige niveauer i såvel danske som internationale virksomheder.

Mulighederne afhænger af dit talent og dine ambitioner. Du kan fx finde job inden for:

  • rådgivning og salg
  • forsøgs- og forskningsvirksomheder
  • ledelse af større landbrugsvirksomheder
  • undervisning
  • forvaltning i offentlige virksomheder
  • grøn driftsplanlægning
  • entreprenørvirksomheder.

Tag mere uddannelse

En professionsbacheloruddannelse er en dynamisk vej til en længere videregående uddannelse på universitetet. Det er det enkelte universitetet, der træffer afgørelse om optagelse på fx en kandidatuddannelse efter en individuel vurdering af dine kompetencer.

Videreuddannelse i udlandet

Vi har aftaler med en række udenlandske universiteter, som anerkender vores uddannelser og tilbyder videreuddannelse på bachelor- og masterniveau.

Få mere information om videreuddannelse i udlandet (på engelsk)

Vil du vide mere?

Hvis du ønsker at videreuddanne sig, skal du søge vejledning hos den uddannelsesinstitution, du ønsker at blive optaget på.

Du er også velkommen til at kontakte studie- og karrierevejledningen for yderligere information om karriere og videreuddannelse på kura@eaaa.dk