Job med mere ansvar og flere rejser

I Ryomgård på Djursland arbejder Johanne Lindberg som produktkonsulent hos Pindstup Mosebrug A/S

Pindstup Mosebrug A/S er en af verdens førende producenter af dyrkningsmedier til gartnerier og havebrug. De søgte egentlig en hortonom, men ansatte i stedet den 28-årige jordbrugsteknolog.

”Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville læse videre til teknolog, fordi jeg ville have et job med mere ansvar og flere faglige udfordringer.” siger Johanne, der også er uddannet væksthusgartner.

Hos Pindstrup Mosebrug A/S har Johanne fundet faglige udfordringer. Hun fungerer som back up for firmaets sælgere i udlandet og er med til at udvikle nye produkter. Forretningsrejser til firmaets afdelinger i Spanien, Irland og Østeuropa fylder også i arbejdskalenderen.

”Som både gartner- og teknologuddannet har jeg en praktisk indgangsvinkel til mange af de problemstillinger, jeg har i mit job. Det er en styrke, tror jeg.”