Bank ansatte jordbrugsteknolog i stedet for en med finansbaggrund

Hos Jyske Banks landbrugsafdeling i Ribe arbejder en jordbrugsteknolog med speciale i agro business management fra Erhvervsakademi Aarhus som erhvervsrådgiver. Jyske Banks afdelingsdirektør Michael Haahr Andersen fortæller, at han ansatte Rasmus Gramkow Pedersen pga. hans personlighed og gode energi.

Banken ansætter ellers helst finansuddannede, men jordbrugsteknologen har til fulde indfriet forventningerne, og hans specielle kompetencer supplerer finanskompetencerne rigtig godt, siger Michael Haahr Andersen.

”Han får meget stor ros og gør det stjernegodt. Fagligt er han i orden og så formår han at omsætte tingene i praksis.  Over år tror jeg, at vi vil ansætte flere af hans slags.”