Er uddannelsen noget for mig?

Bliv klogere på uddannelsen til jordbrugsteknolog med speciale i jordbrugsøkonomi og driftsledelse - Agro business economist

Vi giver 5 gode grunde og punkterer 5 fordomme om den 2-årige uddannelse.

5 gode grunde til at tage uddannelsen

  • Dimittenderne er efterspurgte. Der er mangel på økonomer med speciale i landbruget, så der er rigtig gode muligheder for at få job som nyuddannet
  • Uddannelsen giver et væld af karrieremuligheder inden for økonomi – både i landbruget og i andre brancher
  • Du bliver rustet til mange typer arbejdsopgaver. Der er både job til den detaljeorienterede, der elsker at bearbejde tal, og til den udadvendte, der brænder for kontakten til kolleger og samarbejdspartnere
  • Der er både jobs i små virksomheder eller enheder, med tæt samarbejde med en lille gruppe kolleger, og i store virksomheder med mange snitflader og en række forskellige karriereretninger
  • Uddannelsen er et godt springbræt til videre uddannelse – fx til professionsbachelor eller HD

Læs mere om uddannelsen

5 fordomme om uddannelsen

  • ”Det er en uddannelse inden for landbrug”.
    Nej. Det er en uddannelsen inden for økonomi, hvor vi ofte bruger landbruget som case
  • ”Uddannelsen er kun for personer med baggrund i landbruget”.
    Nej. Nogle studerende har en landbrugsmæssig baggrund, men det er langt fra alle. Forskellige baggrunde giver en god dymanik på holdet, og vi kan bruge hinandens erfaringer
  • ”Det er en ny uddannelse”.
    Nej. Uddannelsen har tidligere haft andre navne, men det er en gammel, gennemtestet og succesfuld uddannelse, som løbende er optimeret. Vores dimittender har i mange år været rygraden i økonomirådgivningen i Dansk Landbrugsrådgivning
  • ”Uddannelsen er kun for dem, som vil have job i Dansk Landbrugsrådgivning”.
    Nej. Uddannelsen er målrettet jobbet som rådgiver inden for økonomi, men vores erfaring viser, at dimittenderne også er meget efterspurgte i andre brancher som fx banker, realkredit eller hos landbrugsmæglere
  • ”Uddannelsen er en blidgyde uden mulighed for videreuddannelse”.
    Nej. Men uddannelsen kan du på 1½ år blive professionsbachelor i jordbrugsvirksomhed eller starte direkte på HD 2. del

Læs mere om uddannelsen