Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration

Den direkte vej til videreuddannelse for produktionsteknologer, it- og elektronikteknologer, installatører, automationsteknologer og energiteknologer.

Brænder du for at arbejde med teknisk integration og produktudvikling - og kan du se dig selv i rollen som den, der bygger bro mellem de tekniske, kreative og merkantile led i en udviklingsproces? Så er professionsbacheloruddannelsen i produktudvikling og teknisk integration noget for dig.

Integrer teknologier i system- og produktudvikling

På 1½ år bliver du klædt på til at integrere forskellige teknologier og videnformer i forbindelse med udvikling af tekniske systemer og produkter. Du får viden og værktøjer til at blive en kompetent og kreativ produktudvikler, der forstår at anvende specialviden på tværs af fag.

Undervisningen er i høj grad projektorienteret, og vi har tæt kontakt til erhvervslivet.

Læs mere om uddannelsen.

Bliv en stærk, tværfaglig brobygger

Bliv den, der bygger bro mellem de forskellige aktører, som deltager i en produkudviklingsproces. På uddannelsen arbejder vi tværfagligt, så du får både styrket og udbygget din egen faglighed og får samtidig indsigt i andres faglighed. Det giver dig stærke kompetencer, som du kan bruge direkte i arbejdet med at udvikle og konstruere tekniske systemer og produkter.

Læs mere om dine karrieremuligheder.

En international uddannelse

Hvis du ønsker at arbejde i en international virksomhed eller ønsker at videreuddanne dig i udlandet, kan du få internationale og sproglige kompetencer under uddannelsen.

Du kan studere på den internationale linje. Bemærk, at det kræver bestået engelsk B eller tilsvarende. De to linjer er identiske, men den internationale linje ruster dig med en global forståelse.