Netværkslinjen

Om uddannelsen

Som it-teknolog inden for netværk bliver du rustet til at deltage i projekter, der analyserer, udvikler og tilpasser komplekse netværksløsninger til kundens behov. Du kommer blandt andet til at arbejde med fejlsøgning og optimering.

På 1. semester får du grundlæggende viden om kommunikationsløsninger og netværk. Du bliver i stand til at håndtere et lille privat hjemmenetværk.

På 2. semester dykker vi dybere ned i netværksløsninger, og du lærer mere om sikkerhed, virtualisering, design og fejlsøgning. Du får færdigheder, så du kan håndtere netværk i en virksomhed og administrere, supportere og forstå virksomhedens behov.

3. semester giver dig yderligere viden om teknologiens muligheder. Du lærer komplekse løsninger at kende, så du kan skabe nye netværksløsninger, udnytte forskellige løsningsmuligheder på en sikker og effektiv måde.

På 4. semester skal du i praktik i en relevant virksomhed. Som afslutningen på uddannelsen udarbejder du et afsluttende eksamensprojekt.

Herunder kan du se fagene på uddannelsen. 

1. semester2. semester3. semester4. semester

Elektroniske systemer
(7,5 ECTS) 

Kommunikations-
tekniske systemer 

(7,5 ECTS) 

Softwareudvikling
(5 ECTS)

Virksomhed
(5 ECTS)

Netværkstekniske
systemer 

(5 ECTS) 

Netværkstekniske
systemer 

(20 ECTS) 

Virksomhed
(5 ECTS)

Rådgivning og
konsulent
(5 ECTS)

Netværkstekniske
systemer 

(10 ECTS)  

Rådgivning og 
konsulent
(5 ECTS)

Specialeemner
(15 ECTS) 


Praktik 
(15 ECTS) 

Afsluttende
eksamens-
projekt

(15 ECTS)

Projektarbejde og undervisning på mindre hold

Undervisningsformen og det faglige niveau er tilrettelagt, så alle kan være med – uanset om du har en gymnasial eller en faglig uddannelse.

Den grundlæggende studieform er projektarbejde, som styrker helheden mellem de faglige emner og gør, at bliver fortrolig med den arbejdsform, som du kommer til at møde i virksomheder. På hvert semester arbejder du med flere projekter. Rammerne for projekterne er givet, men du har selv indflydelse på det konkrete projekt. Du arbejder i en projektgruppe og har en projektvejleder. Derudover får du vejledning og teoretisk undervisning med opgaver og øvelser.

Uddannelsen tilrettelægges, så den er fleksibel i forhold til dig som studerende – det gælder både det faglige indhold og undervisningsformen. Undervisningen foregår på mindre hold, hvor der løbende er evalueringer og personlige samtaler mellem studerende og undervisere. Det sikrer, at du får det maksimale ud af uddannelsen, og at vi kan tage hensyn til dine ønsker. Der er adgang til afdelingen hele døgnet, så du kan komme og bruge udstyret, når det passer dig.

Samarbejde med erhvervslivet

Samarbejdet med erhvervslivet sker først og fremmest i forbindelse med projekterne, hvor du fx får vejledere fra erhvervslivet. Derudover inviterer vi løbende gæsteundervisere, der fortæller om de sidste nye trends og teknologier.

Undervisning på engelsk

Du bliver undervist på engelsk og får medstuderende fra mange lande. Hvis du ønsker det, kan du aflevere skriftlige eksamensprojekter og gå til eksamen på dansk. Ønsker du derimod at skrive eksamensprojekter og gå til eksamen på engelsk, skal du have engelsk på B-niveau. Med engelske fagtermer i bagagen, får du styrket dine muligheder for at bruge uddannelsen i mange sammenhænge - også internationalt.

En international uddannelse

Hvis du ønsker at arbejde i en international virksomhed eller ønsker at videreuddanne dig i udlandet, kan du få internationale og sproglige kompetencer ved at studere på den internationale linje. Bemærk at det kræver bestået engelsk B eller tilsvarende.

De to linjer er identiske i indhold og jobmuligheder, men den internationale linje ruster dig med en global forståelse.

Du kan også tage til udlandet på studie- eller praktikophold i løbet af din uddannelse.