Er eller bliver du finansøkonom eller financial controller?

Så kan du læse videre til finansbachelor på Erhvervsakademi Aarhus.

Du har følgende muligheder:

Som færdiguddannet finansøkonom eller financial controller

Som finansøkonom eller financial controller kan du søge om optagelse på finansbacheloruddannelsen og få merit for dele af uddannelsen. Du starter med et praktikophold i august på uddannelsens 5. semester. Hvis du optages, bliver du finansbachelor efter 2 år.

Du skal søge om optagelse, da der er et begrænset antal pladser på uddannelsen. Vi udvælger ud fra karaktergennemsnit.

For at søge om optagelse skal du:

  • være nyuddannet finansøkonom eller financial controller-uddannelse,
  • have bestået ‘studieretning A', som du tager sideløbende med dit 4. semester. Husk du skal tilmelde dig allerede i marts (som financial controller har du merit for studieretningen 'økonomistyring'),
  • have fundet en praktikplads inden for samme branche som ’studieretning A’. Du skal vedlægge en praktikaftale sammen med din ansøgning.

Ansøgningsfristen er 1. maj.

Ansøgningsskema (Word)

Praktikaftale (pdf)

Hvis du ikke har taget/bestået ’studieretning A’, kan du måske optages efter en individuel vurdering. Du skal stadig have en praktikaftale, og du skal fortælle praktikvirksomheden, at du ikke har ’studieretning A’. Du skal tage ’studieretning A’ sideløbende med dit 6. semester. Vær opmærksom på, at der kan være sammenfald af timer med dit øvrige skema. 

Vær opmærksom på, at du ikke kan få SU i juli måned, da du først optages på finansbacheloruddannelsen pr. 1. august. 

Efter 2. eller 3. semester på finansøkonom- eller financial controller-uddannelsen

Hvis du ønsker at flytte til finansbacheloruddannelsen efter dit 2. eller 3. semester på finansøkonom- eller financial controller-uddannelsen, kan du få merit for en række fag. Hvis du optages, bliver du finansbachelor efter 2½ år.  

Du skal søge om optagelse, da der er begrænset antal pladser på uddannelsen. Vi har løbende optag og udvælger ud fra karaktergennemsnit og motiveret ansøgning.

For at søge om optagelse skal du:

  • have bestået alle eksaminer på din uddannelse til og med 2. eller 3. semester afhængig af, hvornår du søger om optagelse.

Ansøgningsfristen er 1. maj (efter 2. semester) eller 1. december (efter 3. semester).

Ansøgningsskema - efter 2. semester (Word)

Ansøgningsskema - efter 3. semester (Word)

Få overblik over dit studieforløb på finansbacheloruddannelsen

Her kan du få overblik over, hvilke fag du skal følge på de enkelte semestre, når du bliver optaget på finansbacheloruddannelsen.

Er du finansøkonom? Se dit studieforløb på finansbacheloruddannelsen (pdf)

Er du financial controller? Se dit studieforløb på finansbacheloruddannelsen (pdf)

Kontakt os

Hvis du vil vide mere eller have vejledning er du velkommen til at kontakte studievejledningen på vejledning@eaaa.dk eller telefon 7228 6020.