Uddannelsen

Financial controller er en 2-årig uddannelse.

Uddannelsen er bygget op såledeles: Fælelsdel (1.-3. semester), praktikophold og afsluttende eksamensprojekt (4. semester). 

I løbet af de første tre semestre (1½ år) lægges byggestenene til det fjerde og sidste semester, hvor du gennem din praktik får mulighed for at specialisere dig. Efter praktikopholdet skriver du det afsluttende eksamensprojekt, der tager udgangspunkt i dit praktikophold.

1. semester2. semester3. semester4. semester

Erhvervsøkonomi
(5 ECTS)

Erhvervsjura
(5 ECTS)

Samfund-søkonomi, statistik og metode
(10 ECTS)

Økonomi
(5 ECTS)

Kommunikation og samarbejde
(5 ECTS)

Erhvervsøkonomi
(5 ECTS)

Erhvervsjura
(5 ECTS)

Samfunds-økonomi, data og metode
(5 ECTS)

Økonomi
(15 ECTS)

Erhvervsøkonomi
(5 ECTS)

Virksomhedens strategiske styrring
(5 ECTS)

Økonomi
(5 ECTS)

Controlling og revision
(10 ECTS)

Valgfag
(5 ECTS)

Praktikophold
(15 ECTS)

Afsluttende eksamens-projekt
(15 ECTS)

Arbejd med konkrete cases fra virksomheder

Hvert semester har et overordnet tema, hvor konkrete cases fra virksomheder er omdrejningspunktet. Undervisningen er praksisnær og klæder dig på til at forstå samspillet mellem strategisk styring og traditionel økonomistyring for på den baggrund at kunne analysere de økonomiske problemstillinger, der opstår. Du kommer til at arbejde med cases, øvelser, opgaver og præsentationer både selvstændigt og i grupper.

Valgfag

Ved at tilbyde et valgfag på 3. semester får du muligheden i højere grad at tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Vi udbyder følgende valgfag:

  • Videregående statistik
  • Human resource management
  • Forretningsudvikling
  • Organisation og ledelse

Få international erfaring

Du har også mulighed for at få international erfaring ved fx at tage et summer school ophold; det vil sige et ophold i udlandet i en del af din sommerferie. Her får du sammen med international erfaring også opøvet evnen til at arbejde på tværs af uddannelser og kulturelle. Dette kan erstatte dit valgfag.  

Kom i praktik

På 4. semester skal du på praktikophold i en virksomhed. Du kommer typisk i praktik hos en revisionsvirksomhed eller i en økonomi- eller regnskabsafdeling i en offentlig eller privatvirksomhed i Danmark eller i udlandet. Praktikopholdet er din mulighed for at prøve teorien af i praksis og få konkrete erfaringer, du kan bruge i dit første job.

I perioden op til praktikforløbet vil vi på Erhvervsakademi Aarhus forberede dig bedst muligt, så du bliver klædt på til at søge en praktikplads. Du bliver bl.a. tilbudt kurser i at skrive ansøgning og CV, og der er derudover gode muligheder for, at du kan få konkrete råd til din ansøgning. I starten af 3. semester inviterer vi en række relevante praktikvirksomheder på besøg, så du får indblik i de arbejdsopgaver, du kommer til at møde i praktikperioden.

Se en liste over praktikvirksomheder her

Praksisnær holdundervisning

Undervisningen foregår dels som holdundervisning og dels som projektarbejde i grupper. Det er derfor vigtigt, at du er indstillet på at være en aktiv medspiller - både i holdundervisningen og i de grupper, du kommer til at indgå i på studiet.

Dine undervisere vil have en solid baggrund inden for det økonomiske felt og med en bred erfaring i baggagen, bidrager de sammen med gæsteundervisere til, at du præsenteres for, hvordan teorien skal bruges i praksis.  Som aktiv medspiller vil du får værktøjer til at præsentere komplicerede problemstillinger og samtidig opnå kompetencer inden for samarbejde og personlig gennemslagskraft.  

Financial controller, finansøkonom eller finansbachelor?

Læs om forskellen på de tre uddannelser (pdf)