- Forside>
- Videregående uddannelser>
- Optagelse>
- Før du søger>
- Supplering
Supplering
Hvis du mangler et fag eller et niveau
For at opfylde de specifikke adgangskrav på uddannelsen skal de krævede fag være bestået. Et fag regnes for bestået, når det vægtede gennemsnit af fagets samlede karakterer er mindst 2,0 uden oprunding.
Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du supplere din adgangsgivende eksamen. Supplering kan ske via GS – Gymnasial Supplering, hvis du har en gymnasial uddannelse eller via HF-enkeltfag, hvis du har en erhvervsuddannelse. Fristen for at indsende dokumentation for bestået supplering er den 5. juli det år, du søger ind.
Betinget optag og sommersupplering.
Der er betinget optag på alle uddannelser ved Erhvervsakademi Aarhus. Betinget optag giver dig mulighed for at opfylde de specifikke adgangskrav ved at tage et intensivt sommersuppleringskursus. Betinget optag gælder for supplering i ét fag med ét niveau.
Du skal skrive på KOT-ansøgningsskemaet, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, og hvornår du forventer at færdiggøre det.
Når du søger betinget optag, skal du inden den 1. september indsende dokumentation for, at du har bestået dit sommersuppleringskursus.
Du finder fagoversigter for GS-kurser og HF-enkeltfag på www.gsdanmark.dk eller www.vuc.dk.
