Studiemiljø på Hasselager Allé
På Hasselager Allé har vi faciliteter, som sikre dig en studietid, hvor du bliver en dygtig laborant eller miljøteknolog men samtidig har gode muligheder for at være sammen med dine medstuderende om andet end studier. Ligeledes får du glæde af tilbud fra Erhvervsakademi Aarhus i form af internationale muligheder og karrierevejledning.
På laborantuddannelsen foregår en stor del af undervisningen i laboratorierne, som er indrettede i lyse lokaler med alle de remedier, som du får brug for under dit studie – og som du kommer til et møde i dit fremtidige job som laborant.
Både undervisningen og eksamensformen er primært organiseret omkring projektarbejde og afspejler den arbejdsform, du vil møde i jobbet efter studiet. Undervisningen foregår i tidsrummet 8.30–15.50, hvor du både har teoriundervisning, praktisk arbejde og projekttimer.
Læs mere om vores faciliteter og aktiviteter her: De Studerendes Råd - din vej til indflydelse
Du kan du indflydelse på dit studie – både fagligt og socialt – via De Studerendes Råd, som består af to repræsentanter fra hver klasse. Repræsentant og suppleant vælges af hvert semesterhold kort efter studiestart.
Underviser
Ina Andersen er tilknyttet som kontaktperson.
Fester
Det er muligt for de studerende at arrangere fester, som afholdes på skolen.
InterCultureClub - internationalt samvær og netværk
InterCultureClub – i daglig tale ICC - på Erhvervsakademi Aarhus er “klubben” for danske og internationale studerende, som har lyst til sociale aktiviteter i en interkulturel atmosfære. Hver måned afholdes et socialt arrangement, og derudover er der særlige aktiviteter i løbet af året afhængig af forslag og efterspørgsel.
Følg med i de nyeste aktiviteter på facebook.
ICC er forankret i Internationalt kontor og administreres af en studentermedhjælper. Hvis man som studerende har lyst til at engagere sig særligt i ICC, er der stor mulighed for at få indflydelse på, hvilke aktiviteter vi holder.
Få mere information om ICC.
E-mail:
interculture@baaa.dk.
Internationale muligheder
Du kan gennemføre alle vores uddannelser på både dansk og engelsk. Du har også mulighed for at gennemføre dele af din uddannelse i udlandet - som et studie- eller praktikophold.
På Internationalt kontor kan du få hjælp i forbindelse med studie- eller praktikophold i udlandet, legatmuligheder i forbindelse med udlandsophold og videreuddannelsesmuligheder i udlandet.
Internationalt kontor arbejder desuden med rekruttering af internationale studerende til de engelsksprogede uddannelser og er på den måde med til at skabe og opretholde et internationalt miljø på erhvervsakademiet.
Læs mere om dine internationale muligheder.
ÅbningstiderMandag - fredag kl. 9.00 - 13.00 i Student Services Centre.
Karrierecentret - kurser og vejledning
I Karrierecentret på Erhvervsakademi Aarhus får du inspiration og sparring, når det handler om at afklare og realisere dine praktik-, job- og karriereplaner. Fra start til slut på din uddannelse er du velkommen i Karrierecentret, hvor vi tilbyder både individuel rådgivning og kurser for grupper af studerende.
Du kan få hjælp til at skabe overblik over dine praktik- og karrieremuligheder og konkrete værktøjer til at komme tættere på målet. Vi tilbyder bl.a. kurser i at skrive en god ansøgning og et godt CV – og gennemfører praktisk træning i at gå til praktik- og jobsamtaler.
Du finder Karrierecentret i Student Service Center.
Læs mere om Karrierecentret.
Samarbejde med erhvervslivet
For at være tæt på praksis samarbejder vi med mere end 600 virksomheder, og ledere og medarbejdere fra erhvervslivet er censorer og gæsteundervisere på voies uddannelser.
Det tætte samarbejde med de mange virksomheder sikrer, at du som studerende får en uddannelse, som er praktisk anvendelig, og at du under din uddannelse trænes i at anvende teorier, metoder på praktiske problemstillinger.
Du skal gennemføre et praktikforløb som en integreret del af uddannelsen.
Du vælger selv den virksomhed, som du skal i praktik i - og du kan dermed være med til at tone din uddannelse i den retning, du ønsker. Praktikken er en mulighed for, at du kan få praktisk erfaring med den branche, du uddannelser dig til.
Studenterhus Aarhus
Studenterhus Aarhus er mødesteder for alle studerende i Aarhus. Der er ugentlige arrangementer og hyppige events. I cafeen kan du købe kaffe, sidde og læse, komme til spændende foredrag og deltage i fredagsbarer. I Stakladen er der hver uge musik. Både danske og internationale studerende er velkomne.
Læs mere på
www.studenterhusaarhus.dk.