Ledelse er fremtiden

Konference i anledning af Ledelsesakademiets 15 års jubilæum
11. november 2010 på ARoS Kunstmuseum.


På Ledelsesakademiet vil vi gerne give dig ny inspiration til at udforske, hvad god ledelse er. Vi byder derfor velkommen til en lederkonference, hvor vi stiller skarpt på fremtidens ledelse. Hvilke krav møder morgendagens ledere? Og hvad kan vi forvente af ledelsesmæssige udfordringer og trends i den fremtid, der er lige om hjørnet?

Kunst, håndværk og videnskab
I Henry Mintzbergs nye bog ”Om ledelse”, definerer han ledelse som en praksis, hvor kunst, håndværk og videnskab mødes. Kunsten tilfører idéerne, håndværket forbinder til praksis, og videnskaben giver os en orden gennem analyse af viden.

Vi har bedt en række ledere og teoretikere fra kunstens, videnskabens og håndværkets verden om at give deres bud på, hvad ledelse i fremtiden stiller af krav til lederen. Med afsæt i oplægsholdernes personlige erfaringer og reflektioner er der lagt op til en dag med masser af inspiration og input. Målet er, at du som leder bliver inspireret til, hvilken ledelsespraksis du selv vil skabe i fremtiden.  
 

Oplægsholdere på dagen

• Fremtidsforsker Anne Marie Dahl, Futuria
• Iværksætter Søren Ejlersen, Aarstiderne
• Adm. direktør Holger Blok, EnergiMidt
• Balletmester Nikolaj Hübbe, Det Kgl. Teater
• Adm. direktør Peder Tuborgh, Arla

Læs mere om oplæggene