Eksamen i udlandet

Administrationsgebyr

Hvis du er i udlandet på det tidspunkt, hvor en eksamen skal afholdes, er det muligt at planlægge eksamen til afholdelse i udlandet.

Det er dit ansvar at gøre opmærksom på, at eksamen skal afholdes i udlandet. Du skal selv stå for at træffe aftale med en institution, ambassade eller lignende i udlandet, hvor eksamen kan foregå. Du skal desuden selv afholde eventuelle udgifter, som kan være forbundet med eksamen i udlandet (fx gebyr til tilsyn osv.).

Du skal betale et administrationsgebyr på 500 kr. til Erhvervsakademi Aarhus for planlægning af den enkelte eksamen i udlandet. Gebyret skal betales forud for eksamen – samtidig med din oplysning om, at eksamen skal afholdelse i udlandet. Du modtager en mail med et link til betaling. Når betalingen er gennemført, skal du fremvise kvittering for betalingen før den egentlige planlægning af eksamen i udlandet går i gang.

Læs mere i afsnittet ’Afholdelse af prøve i udlandet’ i ’Værd at vide om eksamen’.