Østjyske virksomheder sender flere og flere på erhvervsrettet efteruddannelse

Flere erhvervsaktive end nogensinde efteruddanner sig indenfor det merkantile område på Erhvervsakademi Aarhus.

Fra 2015 til 2016 har Erhvervsakademi Aarhus oplevet en tilgang på 16 pct. i antallet af studerende på efteruddannelse. Det skyldes især, at mange flere virksomheder end før køber skræddersyede uddannelsespakker til deres ansatte.

TDC: Praksisnær og fleksibel undervisning

TDC Group er en af dem. I 2016 uddannede 130 TDC-ansatte sig sammen på hold i fx projektledelse, strategisk salg, skriftlig kommunikation og innovationsledelse.

”Vi er meget glade for at samarbejde med Erhvervsakademi Aarhus omkring løbende efteruddannelse af vores ansatte,” siger rekrutterings- og udviklingskonsulent Hanne Obling fra TDC Group og forklarer hvorfor:

”Undervisningen er praksisnær, og medarbejderen kan bruge deres nye viden og værktøjer med det samme. Undervisningen er tilrettelagt fleksibelt, så det passer til den enkeltes hverdag med fuldtidsjob og familie. Undervisningen er akkrediteret og kompetencegivende. Sidst, men ikke mindst er underviserne dygtige til at lære fra sig og læse vores behov.”

Store og små virksomheder køber uddannelse

Erhvervsakademi Aarhus er dagligt i dialog med mere end 100 virksomheder og oplever en stigende interesse for især skræddersyet uddannelse til hele virksomhedshold.

Udover TDC Group har følgende – for blot at nævne nogle - købt uddannelsesforløb til deres medarbejdere i 2016:

Der er også mindre virksomheder, som samler et hold via deres city-forening (fx Hedensted Handelsforening) eller brancheorganisation.

Behov for ny viden og værktøjer

Derudover er der de åbne hold med studerende fra mange forskellige brancher og virksomheder. De studerende kommer langvejs fra. Nogle kører helt fra Aalborg og Sønderborg.

”Væksten i antal studerende fra 2015 til 2016 er dels udtryk for et behov for ny viden, færdigheder og kompetencer, men også udtryk for at virksomhederne er blevet bevidste om, at kontinuerlig træning af medarbejderne lønner sig i form af tiltrækning af talenter, bedre trivsel og fastholdelse af dygtige medarbejdere,” siger akademiets markedschef Brian Jacobsen.

Mere vækst på vej

Erhvervsakademi Aarhus forventer i det kommende år yderligere vækst på 5 pct. på deltidsområdet.

”Efteruddannelse er ikke kun vigtigt for os budgetmæssigt. Det styrker også vores videngrundlag at være i tæt dialog med erhvervsaktive voksne. Derudover er det godt for det danske samfund, at erhvervslivet kan opkvalificere sig løbende. Det styrker konkurrencedygtigheden,” konkluderer Brian Jacobsen.

Aktiviteten på efteruddannelse 2012 til 2016

År 2012 2013 2014 2015 2016 Stigning fra 2015-2016
Studerende 2.969 3.256 3.181 2.825 3.287 16 pct. svarende til 462 flere studerende

Mere end 3.200 personer har i 2016 deltaget i efteruddannelsesaktiviteter på akademiet.

De fem mest populære enkeltfag er:   

Den mest søgte hele uddannelse er diplomuddannelsen i ledelse.

Mød de studerende

  • Læs om produktspecialist Jonas Svaneborg Kildedal fra Grundfos, der netop har færdiggjort akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion 
  • Læs om elektriker John Stavnsbo, der videreuddanner sig til el-installatør