Teambuildingkoncept vinder innovationskonkurrence

Et koncept til teambuildingfirmaet CoastZone vandt 1. pladsen ved Eksperter i teams. På 2. og 3. pladsen kom et papkruskoncept med frø til Aarhus Bryghus og et virtuelt udstillingsrum til We Do Wood.

Der var glæde, gruppeomfavnelse og håndtryk fra viceborgmesteren i Aarhus til amerikaneren Estefano Martinez, slovakeren Elwira Rejnawicz, svenskeren Erik Särman, polakken Radslana Krokavoova og danskerne Henrisia Mikkelstrup og Simon Møller Jensen, da de fredag vandt 1. pladsen i erhvervsakademiets ambitiøse innovationsforløb for deres koncept til en bæredygtig aktivitet til teambuildingfirmaet CoastZone.

Gruppen er én ud af i alt 72 grupper (400 studerende), der deltog i Eksperter i teams-forløbet fra onsdag den 23. november til fredag den 25. november 2016.

Vinder drinksbilletter, bowling og Magasin-gavekort

Udover æren modtog de seks vinderstuderende også et gavekort til Magasin på 1.000 kroner, en kuvert med drinksbilletter til natklubber i Aarhus, et masterbowl gavekort og en æske Kathrine Andersen dessertchokolade.

”Det var en ret udfordrende opgave og vi gik virkelig seriøst ind i det her, så det var skønt, at vi vandt,” konstaterer Henrisia Mikkelstrup, der læser professionsbachelor i international handel og markedsføring. De fire andre i gruppen, en amerikaner, en svensker, en polak og en dansker, læser til henholdsvis markedsføringsøkonom, digital konceptudvikler og professionsbachelor i innovation og entrepreneurship.

At de kom fra forskellige uddannelser og ikke kendte hinanden i forvejen var kun et plus, synes de.

”Selvom vi kom fra vidt forskellige uddannelser og havde forskellige nationaliteter, så arbejdede vi virkelig godt sammen. Der var en god kemi og ingen konflikter eller misforståelser,” siger Henrisia Mikkelstrup.

Nået imponerende meget  

Kursusleder og Account Manager i CoastZone Martin Lotzhat er imponeret over de studerendes arbejde.

”Det er imponerende meget, de studerende har nået i løbet af tre dage. Jeg glæder udvikle videre på konceptet i samarbejde med gruppen,” siger han. Gruppen vil snart blive inviteret ind på CoastZones hovedkvarter i Tørring for at demonstrere deres koncept.

2. pladsen

På 2. pladsen kom en gruppe (billede), der arbejdede med Aarhus Bryghus som case. De havde fundet på et koncept med bæredygtige papkrus med frø i bunden. 

Gruppen bestod af internationale og danske studerende med navnene Armin Bajramovic, Jacob Teisen Skyum, Luise Emilia Klausen, Rasmus Raundahl og Toto Sigurd Bjerregaard Christensen. 

3. pladsen

En gruppe, der havde arbejdet med design- og møbelfirmaet We Do Wood som case, kom på 3. pladsen (billede) for deres koncept til et virtuelt udstillingsrum. 

De er Aleksandra Magdalena Bien, Elisabeta Stremtan, Malgorzata Agata Wolny, Martin Hrnjak, Tudor Bocan, Bartozs Zelele og Vladislav Vaduvescu. På billedet optræder også lektor Liza Castro Christiansen.