Studerende undersøger, om kunstgræsbaner er skadelige

Seks specialestuderende fra laborantuddannelsen på Erhvervsakademi Aarhus undersøger indhold og udvaskning af forurenende stoffer fra fodboldbaner med kunstgræs.

Projektet er det første af sin slags i Danmark og er blevet til i samarbejde med Aarhus Kommune. Seks studerende fra Erhvervsakademi Aarhus arbejder med projektet som en del af deres afsluttende speciale på laborantuddannelsen.

”Det er sjovere og mere spændende at arbejde med noget, som ikke er undersøgt før og som er vigtigt at få belyst,” siger studerende Visti Haugaard Jakobsen og Jens Rasmus Bærnthsen (th, billede).

Læs mere om laborantuddannelsen

Kunstgræs kan indeholde giftige stoffer

Ifølge DBU er der omkring 300 foldboldbaner af kunstgræs i Danmark, og der kommer stadig flere til. Banerne har den fordel, at der kan spilles på dem hele året. Men banerne kan også udgøre en miljømæssig risiko.

”Det bliver lavet rigtig mange kunststofbaner i Danmark, men ingen ved med sikkerhed, om banerne leder tungmetaller og plastblødgørere, også kaldet ftalater, ud i naturen. Stofferne kan ende i vores drikkevand eller være til fare for sø- og havmiljøet. Derfor har denne undersøgelse almennyttig interesse og kan få betydning for kommunernes praksis i forbindelse med tilladelser til etablering af kunstgræsbaner,” siger specialestuderende Christina Olsen.

Forværrer salt udvaskningen?

De studerende arbejder gruppevis to og to. De ene gruppe tester for indhold af metaller, og udvaskning af disse under forskellige forhold. De to andre tester for plastblødgørere. De studerende tester, hvor meget tungmetal og plastblødgørere, materialerne fra kunstgræsbanerne indeholder.

Senere i forskningsprojektet vil det også blive undersøgt, om det salt, der om vinteren strøs ud over banerne, rent faktisk er med til at øge udvaskningen af de giftige stoffer.

Læs mere om projektet her

Udfordrede kommuner

Undersøgelserne udføres både i laboratoriet på Erhvervsakademi Aarhus og ude på to kunstgræsbaner i Beder og Brabrand.

”Kommunerne er udfordrede, når de giver tilladelser til etablering af kunstgræsbaner, fordi hidtidige undersøgelser viser meget forskelligartede resultater angående, hvor meget eller hvor lidt drænvand fra banerne, forurener. Det er ofte en dyr og besværlig løsning at lede drænvandet til rensningsanlæg, men for at kunne aflede vandet lokalt, er det en forudsætning, at det ikke forurener vandmiljø og grundvand,” siger projektleder og lektor Bente Møller Marcussen fra Erhvervsakademi Aarhus. 

Forsøg med dækaffald efter regnskylle

Ved et bord gør specialestuderende Marie Blond endnu et forsøg klar. Kunstgræsbaner opfyldes med 120 tons gummigranulat per bane. Det er lavet af knust dækaffald og kan indeholde både giftige plastblødgører og tungmetaller som zink, bly og nikkel. Disse kan i store mængder forvolde skade på natur og grundvand. Marie Blond udsætter granulatet for regnvand og måler på, hvilke og hvor mange tungmetaller, der udvaskes i vandet.

”Mængden af nedbør har været stigende de sidste år. Derfor er det en fordel, hvis drænvand fra kunstgræsbaner ikke belaster vores fælles rensningssystem yderligere,” siger hun.

Resultater kommer til efteråret

Dele af projektets materialeudgifter finansieres af Aarhus Kommune.

Til oktober vil de første resultater være klar.

Læs mere om projektet her