Øget optag på Erhvervsakademi Aarhus seks år i streg

Fra august kan vi byde velkommen til 2.083 nye studerende. Det er 1 procent flere end sidste år.

1.634 unge modtager i dag et optagelsesbrev fra Erhvervsakademi Aarhus. En af dem er 19-årige Laura Vendelbo fra Horsens. Sammen med 192 andre starter Laura til august på finansøkonomuddannelsen - akademiets næstmest søgte uddannelse.

”Jeg er meget spændt,” siger Laura, der gerne vil arbejde som rådgiver eller leder i en bank og altid har interesseret sig for tal, budgetter og regnskab.

Optag på i alt 2.083

Udover de 1.634, der i dag får mail om en studieplads, fik yderligere 449 unge tidligere på måneden tilsagn om, at de er blevet optaget på en af akademiets 1½-årige professionsbacheloruddannelser.

Det bringer det samlede optagstal op på 2.083, hvilket er 15 flere eller 1 procent flere end sidste år. Det viser beregninger fra Erhvervsakademi Aarhus og Den Koordinerede Tilmelding (KOT).

Det er blevet sværere at komme ind

På Erhvervsakademi Aarhus glæder rektor Christian Mathiasen sig over, at der igen i år bliver der godt fyldt op på mange af akademiets 37 videregående uddannelser.

”Det er blevet sværere at komme ind, fordi vi i år har optagsbegrænsning og skal reducere vores optag med cirka 50 studiepladser. Derfor er det positivt, at vi alligevel formår at have fremgang. På flere af vores uddannelser kræves der derfor et højere snit i år for at blive optaget.”

Rektor Christian Mathiasen tilføjer: ”Vi har de sidste mange år haft voldsomme stigninger i ansøgerfeltet. Den store søgning år efter år bekræfter os i, at vi på erhvervsakademiet gør det rigtige, når vi kobler teori og praksis og uddanner unge i tæt samarbejde med primært det private arbejdsmarked. Samtidig har vi udviklet en række uddannelser, man kan bygge ovenpå, så de studerende efter en periode i job kan bygge videre på deres uddannelse.”

Finans og servicefag hitter

Markedsføringsøkonom, finansøkonom, multimediedesigner og serviceøkonom er akademiets mest søgte uddannelser. Siden 2009 er optagelsestallet kun gået én vej - op.

Erhvervsakademi AarhusSamlet optag
2009 1.320
2010 1.330
2011 1.579
2012 1.743
2013 1.839
2014 2.068
2015 2.083
Stigning fra 2014-2015 1 procent

Yderligere information

Læs hele pressemeddelensen (pdf)

For yderligere oplysninger eller kommentarer fra ledelsen, kontakt:

  • Rektor Christian Mathiasen på telefon 7228 6001 eller 4028 1908 eller chma@eaaa.dk
  • Uddannelsesdirektør Anne Storm Rasmussen på telefon 7228 6067 eller 4188 6080 eller anst@eaaa.dk
  • Kommunikationschef Henrik Varmark på telefon 7228 6061 eller var@eaaa.dk
  • Pressemedarbejder Maria Evald på telefon 7228 6067 eller maev@eaaa.dk