Minister klogere på mønsterbrud

Sofie Carsten Nielsen besøgte fredag den 12. september Erhvervsakademi Aarhus for at opleve, hvordan akademiet bærer sig ad med at uddanne mønsterbrydere.

Læs også: Arhus Stifttidende: Minister på inspirationsbesøg >>

”Hvor er det godt, at I fanger dem, som ikke vil på universitet.”

Det var ikke kun akademiets friske hindbær-smooties, der fik ros af uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (RV), da hun fredag formiddag gæstede Erhvervsakademi Aarhus. Det gjorde akademiets måde at lave uddannelse på også.

Fire ud af ti

Ministeren har indledt en tur rundt i landet med det formål at få uddannelsesinstitutionernes bud på, hvordan man får flere unge fra uddannelsesfremmede hjem til at gennemføre først en ungdomsuddannelse og siden en videregående. Det er et krav i ministeriets udviklingskontrakt med uddannelsesinstitutionerne, at de arbejder med at tiltrække og fastholde unge fra uddannelsesfremmede hjem. Det bidrager man i stor stil til på Erhvervsakademi Aarhus, hvor fire ud af ti nye studerende er mønsterbrydere.

”I er virkelig gode til det I gør, og jeg kan høre, at det handler meget om at anerkende de studerende. Men hvordan systematiserer man det,” ville ministeren vide. Det var hun ikke ene om. På mødet deltog nemlig også administrerende direktør i Tænketanken DEA Stina Vrang Elias, der sidder i ministerens Mønsterbryderkorps.

”Et fanstatisk kig ind i ’The Black Box’ of learning på EA Aarhus. Praksis, praksis, praksis er key,” skrev Stina Vrang Elias senere på dagen i et tweet. 

Aktiverer og inddrager

Lektor Jonna Fonnesbæk fra finansbacheloruddannelsen rejste sig op og fortalte ministeren, hvordan man aktiverer, inddrager og stiller krav til de studerende.

”Vi har meget fokus på, at alle skal i spil. Det er ikke kun dem, der altid rækker hånden op, som vi skal høre. Vi forsøger at presse de studerende ud i situationer, hvor de ikke kan sidde og gemme sig. Vi udfordrer dem, for de skal lære at være opsøgende og sælge sig selv til virksomhederne, der skal ansætte dem,” lød det fra Jonna Fonnesbæk, mens ministeren noterede på blokken og nikkede anerkendende.

Brød mønstret

Også de studerende kom på banen for at gøre ministeren klogere. En af dem var 28-årige Theis Johansen. Han er søn af en banebetjent og en butiksassistent, og blev som lille anbragt uden for hjemmet. Men på trods af en knubbet opvækst, lykkedes det alligevel Theis at uddanne sig til finansbachelor.

”For mig har det her været den helt rigtige måde at lære på. At få lov til at deltage og selv komme med løsninger – det er rigtig godt. Underviseren er ikke bare en, der kommer og går, men hjælper med sparring, vejledning og tror på en. Vi er små hold, og der er meget gruppearbejde. Jeg er meget bedre, når jeg ved, at jeg står til ansvar for andre end bare mig selv,” fortalte Theis.  

Nærværende studiestart

Uddannelsesleder Bo Leervad Christensen viste ministeren et program for den første uge på serviceøkonomuddannelsen. Her har man valgt at tage på tur rundt til virksomheder for at vise de studerende den branche, de skal ud og arbejde i.

”Det gør det nærværende for de studerende, at de allerede fra dag et ved, hvilket erhvervsliv de uddanner sig til,”  forklarede han.

Praksisnær forskning

Også i forsknings- og udviklingsarbejde er inddragelse af virksomheder og de studerende centralt. Tag nu bare akademiets Google Glass-projekt. Projektet handler om at udvikle ny teknologi til Googles fremtidsbrille til brug i landbruget. Det er et af akademiets 18 aktuelle udviklingsprojekter, forklarede udviklings- og innovationschef Hanne Troels Jensen og smilede til ministeren.  
”Jeg har googlet mig frem til, at du har to sønner. Er det ikke korrekt? Når du nu kommer hjem til dem i aften, kan du jo fortælle dem, at du har prøvet brillen. Det vil de nok synes er sejt.” Det ville ministeren gerne. Så hun tog opstilling foran tavlen og fik med instruktion fra en datamatikerstuderende brillen til at vise kørselsbeskrivelser og vejudsigten.

”Ok, glass, take a photo,” lød det fra Sofie Carsten Nielsen.