Erhvervsakademierne uddanner til job

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 96 procent af en årgang af dem, der tager en erhvervsakademiuddannelse, har job inden et år.

Der er så godt som jobgaranti på mange erhvervsakademiuddannelser. Det viser en analyse baseret på tal fra Danmarks Statistiks elevregister og beskæftigelsesregister for lønmodtagere. Mere end ni ud af ti dimittender finder arbejde inden for et år. Og 65 procent af de i alt 14.067 målte dimittender fra 2013 er i beskæftigelse allerede to måneder efter deres sidste eksamen, viser analysen. 

Jobgaranti

På flere kortere videregående erhvervsakademiuddannelser som fx laborant og finansøkonom finder hele årgangen endda job inden for et år. Dermed kan erhvervsakademierne bryste sig af at udstyre unge med uddannelser, der fører til en ansættelseskontrakt, og at vejen fra studie til arbejdsmarked er kortere end for mange andre uddannelsesinstitutioner.

Analysens hovedkonklusioner

  • Dimittender i årgangen 2013 fra erhvervsakademierne kommer hurtigt i job, og efter 12 måneder har 96,13 procent fået deres første job.
  • Flere uddannelser oplever, at alle studerende opnår at komme i beskæftigelse efter endt uddannelse.
  • Der er ikke forskel på, om det er merkantile eller tekniske uddannelser. Begge uddannelseskategorier har toneangivende uddannelser, hvor alle dimittender kommer i beskæftigelse inden for den målte periode på 12 måneder.

Læs analysen fra Danske Erhvervsakademier her >>