Tillykke til dimittenderne

I vinteren 2014 har næsten 400 studerende afsluttet deres uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus.

Der skal lyde et stort tillykke til alle dimittender.

Du kan se flere stemningsbilleder fra de enkelte dimissioner på vores Facebook-side her >>

For første gang har vi dimittender på professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship. 24 studerende er nu uddannet i at blive selvstændige erhvervsdrivende og har papir på, at de kan udvikle kreative ideer og gøre dem til gode forretninger.

Ifølge en af dimittenderne, Dan Høgh Vium, har uddannelsen givet ham lysten og viljen til at gøre ideer til virkelighed.

”Jeg har fået troen på, at jeg kan skabe noget selv og ikke behøver et lønmodtagerjob. I dag ser jeg mulighederne og har modet til at handle,” siger han.

Den 25-årige dimittend har allerede viet al sin tid og energi i opstart af egen virksomhed. Sammen med tre medstuderende har han udviklet prøverumskonceptet Room For Change, der skal fremtidssikre de fysiske tøjbutikker og bygge bro mellem online- og offline-handel.

Læs mere om uddannelsen her >>

Pressen skriver

Fyens.dk:  Unge uddannet til fremtiden >>
Lokalavisen Aarhus: Kreative hjerner klar til at indtage verden >>

Få dit holdbillede fra dimissionen

Ønsker du dit holdbillede fra dimissionen i en kvalitet klar til fremkaldelse skal du gøre følgende:

  • Gå ind på www.ealumne.dk
  • Log ind eller opret en profil
  • I menuen til venstre klikker du på ’Foto | Photograph’
  • Klik på linket ’Gå til liste med holdbilleder’
  • Find dit hold og klik på linket. Billedet åbner i fuld størrelse
  • Højreklik på billedet og vælg ’Gem billede som...’. Du kan nu gemme billedet i original kvalitet på din computer