Landmænd får papir på deres lederegenskaber

13 driftsledere og ejere er de første i landet på en ny og mere teoretisk lederuddannelse skræddersyet landmænd.

”Hvad er forskellen på en uenighed og en konflikt?” ”Hvordan kan sprog trappe en konflikt ned?” Små laminerede ark med forskellige spørgsmål ligger på bordene i et undervisningslokale på Koldkærgård Konferencecenter i Skejby. Underviser Inger Dooleweerdt viser en figur af en konflikttrappe og spørger forsamlingen, om de kan genkende situationer, hvor de har optrappet en konflikt. Mange nikker.

”Men det hjælper jo ikke at råbe højt,” siger en.

Forskellige udfordringer

Den gode samtale og konflikthåndtering er temaet denne onsdag på uddannelsen ’Leder i Landbruget’, der er et nyt tilbud til driftsledere og ejere. Uddannelsen er på akademiniveau, hvilket er et højere og teoretisk bredere niveau end hidtidige skræddersyede tilbud til landmænd.
De 13 deltagere på holdet har hver især forskellige ledelsesudfordringer. Nogle vil lære at tøjle temperamentet. Andre vil lære at uddelegere opgaver.

”Jeg vil gerne blive bedre til daglig planlægning og få mine medarbejdere til at tage mere ansvar,” siger David Falk, der er en af Danmarks største porreproducenter. Sammen med sin bror ejer og driver han Østerkrog Gartneri I/S i Bjerringbro, der bl.a. producerer godt fem mio. porrer om året.

”På 14 år er vi gået fra at have i snit to sommeransatte til at have i snit 40 helårsansatte, hvoraf mange er udlændinge. Især de sidste to til tre år har vi vækstet meget og tredoblet vores omsætning. Det stiller store krav til mig som leder.”
En anden af deltagerne er Peter Greibe fra Farsø. For nylig avancerede han fra driftsleder på en enkelt ejendom til at overtage den daglige ledelse på fire ejendomme med seks medarbejdere indenfor svineproduktion.

”Jeg vil gerne blive bedre til at styre mit temperament og håndtere konflikter på en klogere måde,” siger han.

Krævende studie

Forløbet består af otte undervisningsdage fordelt over 8,5 uger og opgaveskrivning og selvstudie derimellem. Forløbet afsluttes med en kort opgave og en mundtlig eksamen på ca. 25 minutter. Uddannelsen er på videregående niveau, hvilket kan være udfordrende for deltagere som David Falk, der er faglært agrarøkonom (landmand) og ikke før har læst på akademiniveau.
”Jeg er desværre ikke nogen læsehest, og eftersom det er 18 år siden jeg sidst uddannede mig, er det lidt hårdt. Men jeg tror, man lærer mere, når man skal slide lidt for det. Jeg har været på flere korte kurser i ledelse – de ryger hurtigt i glemmebogen. Jeg tror, man er nødt til at arbejde med modellerne og teorien over en længere periode, hvis det skal sætte sig fast,” siger han.

Udbytterigt

Efter hvert undervisningsmodul bliver landmændene bedt om at gå hjem og arbejde med en konkret udfordring. Det er lærerigt, fortæller Peter Greibe.

”Jeg er blevet bedre til tage mine ansatte ind på tomandshånd og give dem feedback. Jeg har også lært, at hvis jeg skal have nogle ting igennem, skal jeg være vedholdende og bevare roen. Det gør, jeg i dag føler mig mere respekteret,” konkluderer han.

Også gartneriejer David Falk kan mærke en forandring.

”Jeg har fået et mere nuanceret syn på ledelsesfaget,” konstaterer han og uddyber.

”Jeg kan i dag bedre forstå signaler fra mine ansatte – dem opfangede jeg ikke før. Når jeg tænker tilbage på forskellige situationer, så ville jeg nok have reageret anderledes, hvis jeg havde den viden, som jeg har i dag.”

Behov for faglig udvikling

I løbet af 2013 gennemførte Akademiet, Videncentret for Landbrug, en interviewundersøgelse med 20 ejere af større landbrug. Formålet var at afdække hvilke ledelsesmæssige opgaver, de involverede landmænd står med, og hvor de forventer de største udfordringer i de kommende år. Resultatet viste, at mange befandt sig i svingdøren mellem staldgang og direktørstol. Det fortæller Jørgen Kroer, der er virksomhedskonsulent på Videncentret for Landbrug.

”Undersøgelsen efterlod ingen tvivl om, at de involverede landmænd erkender nødvendigheden af overordnet udvikling og ledelse, og at flere af dem føler et tydeligt behov for, at de skal arbejde mere med strategi, organisation og ledelse. Problemet er, at mange af dem har vanskeligt ved at skabe rum og tid til at hellige sig ledelsesrollen 100 pct. Samtidig mangler mange også konkrete ledelsesværktøjer.”

Også ledelsesrådgiver Anne Jacobsen fra LMO, der er Danmarks største rådgivningsvirksomhed på landbrugsområdet, ser et behov for opkvalificering.

”Jeg oplever mange landmænd, som er fagligt dygtige og som har skabt sig en stor virksomhed i kraft af deres dygtighed, men som ikke fra starten har erkendt, at ledelse er et fag.”

Fakta

Leder i Landbruget er udviklet i et samarbejde mellem Akademiet, Videncentret for Landbrug og Erhvervsakademi Aarhus. Næste hold udbydes i et samarbejde mellem DLS og Gefion og begynder den 20. januar 2015 i Sorø.

Uddannelsen er er ECTS-givende og første skridt på vejen mod en hel akademiuddannelse i ledelse. Man behøver dog ikke at tage en hel akademiuddannelse. Uddannelsen kan tages i bidder eller man kan nøjes med enkelte fag.