Krisekommunikation og forandringskommunikation

Tid
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J

Al ledelse er kommunikation. Og to af de største ledelsesmæssige udfordringer er kommunikationen ved kriser og kommunikationen ved forandringer. Disse to store udfordringer tager vi fat i på næste Lederforum – så glæd dig til en inspirerende eftermiddag.

Morten Grøns præsentation.

Peter Straadt henviser til www.as3.tv eller henvendelse på e-mail pst@as3.dk

Al ledelse er kommunikation. Og to af de største ledelsesmæssige udfordringer er kommunikationen ved kriser og kommunikationen ved forandringer. Disse to store udfordringer tager vi fat i på næste Lederforum – så glæd dig til en inspirerende eftermiddag.

Eksempler på krisekommunikation

Der er fundet asbestplader i kantinen på institutionen. Muligvis er der også asbest andre steder… Hvad skal du fortælle til forældrene og til pressen?

Der opstår rygter om, at jeres afdeling i Indien bruger børnearbejde – hvad vil du gøre, når pressen hører rygterne?

Krisen står for døren – omverden vil have svar nu.

Eksempler på forandringskommunikation

Bestyrelsen har besluttet at flytte produktionen til Italien – hvornår skal medarbejderne have det at vide?

Kommunen har skåret i budgetterne – hvordan fortæller du borgerne og medarbejderne om forringelserne?

Store forandringer står for døren – og du skal formidle det. 

Om oplægsholderne

Lederforum byder velkommen til to kapaciteter med mange års erfaring med kommunikation på strategisk plan: 

Morten Grøn er partner i Kreab Gavin Anderson. Han har stor erfaring inden for krisekommunikation, blandt andet som kommunikationskonsulent hos Det Konservative Folkeparti. Derudover er han ekstern lektor på Masteruddannelsen i International Virksomhedskommunikation på Syddansk Universitet. Endelig er han formand for Public Relations Branchen i Danmark.

Peter Straadt er partner hos AS3. Han har stor erfaring inden for forandringskommunikation, blandt andet for Vestas og A.P. Møller-Mærsk. Han har tidligere arbejdet som seniorkonsulent hos Mercuri International, som eksportchef hos GK Glas og som afdelingschef i Sydbank. Derudover er han medforfatter til bogen “Når Danmark Flytter”.

Har du spørgsmål om arrangementet, er du meget velkommen til at kontakte chefkonsulent Lasse Karlberg på laka@eaaa.dk