En hverdag på randen af kaos

Tid
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J

Kender du dette: Du starter dagen med de bedste intentioner om at bevare roen, overblikket og initiativet. Men allerede efter frokost halser du bagefter.

Download Lasse Karlbergs præsentation.

Du slukker ’ildebrænde’, beroliger utilfredse kunder og deltager i møder, du ikke har forberedt dig til. Konstant afbrydes du af mobilen, mailen og kolleger. Når du går hjem, er det med en følelse af, at du har ligget vandret – men du kan ikke sige, hvad du egentligt har fået udrettet. Og hvad skete der lige med roen og overblikket? Men behøver det være sådan?

Nej, mener professor i psykolog Hans Jeppe Jeppesen. Du kan nemlig lære at begå dig i en travl hverdag, hvis de rette forudsætninger er til stede. Ifølge professor Hans Jeppe Jeppesen fra Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet kan man træne evnen til at lede sig selv, hvilket vil sige at planlægge sin arbejdsdag og holde fast i planen. Det kræver dog, at man har en vis grad af indflydelse og frihed i sit arbejde. Samtidig kræver det en pæn portion prioritering, opmærksomhed og træning at håndtere alle de input og forstyrrelser, der kommer i løbet af dagen.

Bagefter vil chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus Lasse Karlberg dele ud af konstruktive tips og tricks til, hvordan du prioriterer opgaver smartere og håndterer afbrydelser hensigtsmæssigt. 

Alt sammen serveret med humor og levende eksempler.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kursussekretær Jette Svane på jsbn@eaaa.dk eller chefkonsulent Lasse Karlberg på laka@eaaa.dk.