Arrangement i Lederforum: Få hjernen som medspiller

Få viden om neuroleadership og robusthed. Lær, hvordan du med hjernen som medspiller bliver en bedre og mere motiverende leder, som håndterer forandringer, omstillinger og udfordringer på en positiv og konstruktiv måde.

Tid
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.

Præsentation, Michael Nørager (pdf)
Præsentation, Lars Andersen (pdf)

Fyringsrunder, organisationsændringer, konflikter, lønforhandlinger. Vi er midt i en forandrings- og omstillingstid, der kræver en masse af os alle sammen. April måneds Lederforum handler om, hvad du selv og I sammen kan gøre for at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø til at understøtte de forandringer, som vi alle er en del af.  

Program for dagen

Michaelnoerager 250 Michael Nørager, ph.d. og lektor i innovation og forandringsledelse ved Aarhus Universitet, vil på en inspirerende og tankevækkende måde fortælle os om, hvordan neuroledelse kan hjælpe os i en verden med stigende kompleksitet og usikkerhed.
Larsandersen 250 Arbejdsmiljøchef Lars Andersen fra Ledernes Hovedorganisation supplerer Michael Nøragers oplæg ved at tage fat i to begreber, som er i hastig fremmarch: Robusthed og resiliens, som betyder den indre modstandskraft mod indflydelse udefra.

Forstå din hjerne

Neuroleasdership, eller neuroledelse, er et relativt nyt fagfelt i Danmark, hvor man ser på, hvordan viden fra hjerneforskning kan overføres til det daglige arbejdsliv i organisationerne. Denne viden anvendes bl.a. i udviklingen af kompetente og effektive ledere og til at skabe en bedre og mere kreativ organisationskultur.

Ved at blive opmærksom på din hjernes spilleregler og fælder, kan du langt lettere navigere begavet som leder – og hjælpe engagement og innovation på vej.

Neuroledelse handler om:

  • Hvor vi sætter fokus
  • Hvordan dialog og sprog bliver brugt
  • Den stemning vi er med til at skabe
  • Hvor opmærksomme vi er på os selv og hinanden

Når man arbejder med neuroledelse, kan man bl.a. opnå bedre beslutningsprocesser, emotionelt robuste ledere og et forbedret samarbejde.

Hvor robuste skal vi være for at passe et arbejde?

Der er for tiden meget fokus på, hvordan vi som individer og organisationer kan blive mere robuste, så vi bedre kan overkomme arbejdslivets belastninger.

Lars Andersen vil se på såvel de positive som negative følger af det store fokus på robusthed – både for den enkelte medarbejder og for arbejdspladserne.

Hvem kan deltage?

Alle er velkomne. Tag gerne en medarbejder, chef eller kollega med. 

Pris

Det er gratis at deltage.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig her

Tilmelding efter først til mølle-princippet.

Har du spørgsmål?

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte kursussekretær Jette Svane på jsbn@eaaa.dk eller chefkonsulent Jan Rohwedder på jroh@eaaa.dk. Vi glæder os til at se dig.