Forum for salg og markedsføring: Sådan kan big data forbedre din forretning

Få tips til, hvordan du bruger data til forretningsudvikling og til at effektivisere din markedsføring. Mød business Intelligence-ekspert og direktør Jens-Jacob Aarup fra Inspari og projektleder Gitte Damgaard fra Erhvervsakademi Aarhus.

Tid
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J. Arrangementet foregår i kantineområdet.

Netflix bruger det til at personalisere deres service. Kartoffelmelsfabrikken KMC i Brande bruger det til at producere bedre og billigere, og Amazon.com bruger det til at forbedre købsoplevelsen. Det handler om big data.

Kom og hør, hvordan direktør og partner i Inspari, Jens-Jacob Aarup, hjælper virksomheder til at træffe bedre beslutninger baseret på data, og få projektleder Gitte Damgaards tips til, hvordan du ud fra data, kan give kunderne en bedre onlineoplevelse og udvikle din forretning.

Program

  • 15.00: Velkomst ved chefkonsulent Birgitte Bruun Kjær, Erhvervsakademi Aarhus
  • 15.10: Jens-Jacob Aarup – direktør og partner i Inspari fortæller om, hvordan man omsætter data til forretningsværdi og med baggrund i data kan træffe bedre beslutninger og give organisationen en bedre forretningsforståelse
  • 15.50: Networking
  • 16.20: Projektleder Gitte Damgaard fra forsknings- og innovationsafdelingen ved Erhvervsakademi Aarhus har i forskningsprojektet ’Small Data – Big Business’ talt med 13 succesfulde, datadrevne virksomheder og med baggrund i deres erfaringer lavet en guide med ti råd om, hvordan mindre virksomheder kommer i gang med at anvende data for at opnå en højere bundlinje
  • 17.00: Arrangementet slutter

Oplægsholdere

Jens Jakob Aarup 250 Jens-Jacob Aarup - direktør og partner i Inspari A/S
Jens-Jacob Aarup er direktør og partner i Gazelle-virksomheden Inspari A/S, som han var med til at stifte i 2007. Virksomheden har små 100 ansatte i Aarhus og Hørsholm og er en af landets mest succesfulde konsulenthuse indenfor disciplinen ’business intelligence’. Jens-Jacob har en erhvervsøkonomisk diplomuddannelse (HD) og en MBA-lederuddannelse fra Aarhus Universitet. Derudover er han uddannet multimediedesigner fra Erhvervsakademi Aarhus og blev i 2012 kåret til Årets Unge Erhvervsleder i Danmark.
Gitte Damgaard 250 Gitte Damgaard - projektleder hos Erhvervsakademi Aarhus 
Gitte Damgaard er projektleder i forsknings- og innovationsafdelingen ved Erhvervsakademi Aarhus og har en uddannelse som cand.merc. bag sig. Gitte har netop afsluttet forskningsprojektet ’Small Data- Big Business’ om praksisnær anvendelse af data i små og mellemstore webshops.

Hvem kan deltage

Alle er velkomne – og det er gratis at deltage. Tag gerne en medarbejder, chef eller kollega med.

Tilmelding

Tilmelding efter først til mølle-princippet.   

Gå til tilmelding

For at deltage i arrangementet skal du være tilmeldt ’Forum for salg og markedsføring’. Det er gratis, og det eneste du forpligter dig til er at modtage invitationer til vores arrangementer.