Forum for salg og markedsføring: Fremtidens forbrugere og detailhandel

Tid
Sted
Ringvej Syd 104, 8260 Viby J

Har du lyst til at forstå den nye, krævende forbruger og den nye virkelighed med en verden fuld af skærme og digitalisering af købsoplevelsen? Så kom til dette første arrangement i det nye Forum for salg og markedsføring. Temaet er morgendagens forbrugere og detailhandel. Livsstilsekspert og strategisk direktør Anne Glad tegner et billede af fremtidens forbrugere, og Klean-direktør og forfatter Martin Frederiksen gør os klogere på, hvordan detailhandlen tilpasser sig forbrugernes nye købsadfærd, der går på tværs af kanaler – også kaldet cross channel, der er den største trend i detailhandlen lige nu. 

Program

  • 15.00: Velkomst ved uddannelseschef Kim Ramus
  • 15.10: Anne Glad, strategisk direktør, envision, Fremtidens forbruger
  • 15.45: Networking
  • 16.15: Martin Frederiksen, CTO, Klean, Fremtidens medier eller cross channel
  • 17.00: Programmet slutter 

Program for dagen

Anne Glad Anne Glad er strategisk direktør i envision, der er et af landets førende reklamebureauer. Siden 2010 har hun optrådt i rollen som livsstilsekspert i DR1-programmet Kender du typen, der trækker op mod en million seere hver uge. Hendes fag som tekstforfatter har givet hende et stort indblik i danskernes forbrugs- og livsstilsvaner og udstyret hende med et skarpt øje for nye tendenser. Anne Glad har egen blog i Berlingske Business, skriver artikler til bl.a. Tid & Tendenser og er flittig kommentator i landets medier.
Martin Frederiksen Martin Frederiksen er CTO hos web- og it-firmaet Klean og udgav i foråret bogen ’Cross channel. Fremtidens detailhandel – fuld integration eller pengene tilbage’ med trendforsker Louise Byg Kongsholm fra pej-gruppen. Martin vil forsøge at overbevise os om, at den fysiske butik ikke behøver at afgå ved døden, selvom nethandlen fortsætter sin vækst. Faktisk kan butikker, der vælger at være til stede for kunderne på tværs af kanaler, se frem til nogle spændende år, hævder han. 


Tid

Onsdag den 5. november 2014 kl. 15.00-17.00.

Sted

Kantinen, Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J.

Hvem kan deltage

Alle er velkomne. Tag gerne en medarbejder, chef eller kollega med. Det er gratis at deltage i vores arrangementer, du skal dog være tilmeldt 'Forum for salg og markedsføring'.

For yderligere information om Forum for salg og Markedsføring, kontakt chefkonsulent Birgitte Bruun Kjær på bikj@eaaa.dk.