Forum for salg og markedsføring: Cross channel - i et producentperspektiv

Hvordan kan producenter opnå positiv synergi hos sine forhandlere, når der åbnes en webshop? Få svaret når Montana og Louis Poulsen gæster vores ’Forum for salg og markedsføring’.

Tid
Sted
Erhvervsakademi Aarhus, Ringvej Syd 104, 8260 Viby J – i kantineområdet

ALLE PLADSER ER OPTAGET.

Nettet har med rekordfart ændret måden, vi køber på. Det stiller krav til producenter såvel som butiksejere om nye samarbejdsmåder. For hvordan kan producenterne imødekomme kundernes ønske om flere valgmuligheder og større produktoverblik i en webshop og samtidig tilgodese sine forhandlere?

Kom og være med, når direktørerne for de to møbel- og designproducenter Louis Poulsen og Montana deler ud af deres erfaringer om, hvordan de løser cross channel-opgaven.

Program

  • 15.00: Velkomst ved chefkonsulent Birgitte Bruun Kjær, Erhvervsakademi Aarhus
  • 15.10: Joakim Lassen - medejer, design- og kommunikationsdirektør hos Montana – fortæller om sine overvejelser omkring firmaets kommende webshop. 
  • 15.45: Networking
  • 16.15: Hans-Erik Wolff – direktør hos Louis Poulsen Lighting A/S – fortæller om forretningen. Herefter fortæller webredaktør Sandra Lykke Christiansen om firmaets onlineløsning og tilstedeværelse på fem forskellige sociale medier.
  • 17.00: Arrangementet slutter.

Oplægsholdere

Hans ErikHans Erik

Hans-Erik Wolff – direktør hos Louis Poulsen Lighting A/S
Lampeproducenten Louis Poulsen etablerede i 2013 en webshop, som et udstillingsvindue og supplement til deres 100 danske forhandlere. Erfaringen her godt to år efter er, at shoppen ikke stjæler kunder fra forhandlerne. Snarere tværtimod.

”Det har vist sig at være en styrkelse af vores forhandleres position og omsætning, så det var en god beslutning,” konkluderer direktør Hans-Erik Wolff.

Joakim Lassen Color 161Joakim Lassen Color 161

Joakim Lassen - medejer, design- og kommunikationsdirektør hos Montana
Møbeldesignfirmaet Montana åbner i 2015 egen webshop. Også Montana er optaget af at finde et koncept, der kan supplere deres 320 internationale og 80 danske forhandlere.

”Kunderne er online før, under og efter et køb, og i den proces skal vi kunne servicere dem bedst muligt,” siger direktør Joakim Lassen.

Tid

Onsdag den 18. marts 2015 kl. 15-17.

Sted

Erhvervsakademi Aarhus
Ringvej Syd 104
8260 Viby J

Arrangementet foregår i kantineområdet.

Hvem kan deltage

Alle er velkomne – og det er gratis at deltage. Tag gerne en medarbejder, chef eller kollega med.

Tilmelding

For at deltage i vores arrangementer skal du være tilmeldt ’Forum for salg og markedsføring’. Det er gratis, og det eneste du forpligter dig til er at modtage invitationer til vores arrangementer.