Studiekort

Dit studiekort er din identifikation, når du færdes på akademiet, eller når du i andre sammenhænge skal dokumentere, du er studerende. Husk, at du altid skal medbringe dit studiekort til eksamen som identifikation.

Studiekortet er desuden et nøglekort, der giver dig adgang til Erhvervsakademi Aarhus' bygninger uden for normal åbningstid.

Du kan også bruge dit studiekortet til at få studierabat på offentlig transport, museer, i biografen, på barer og mange andre steder. 

Sådan får du dit studiekort

I optagelsesbrevet og i velkomstbrevet får du et link til Safeticket, hvor du skal betale dit materialegebyr. Fristen for betaling er 21. februar 2017.

Studiekortet udleveres på faste tidspunkter fra mandag den 13. februar 2017. Hold øje med Fronter for præcise tidspunkter.

Du kan få dit studiekort udleveret, når du har været i fotoautomaten og fået taget et billede, og vi har registreret din betaling af materialegebyret. Du finder fotoautomater på Sønderhøj 30, Tretommervej 31, Hasselager Allé 8 og Ringvej Syd 104. 

Udlevering af studiekort sker følgende steder:

  • Studerende på Sønderhøj skal afhente studiekort i receptionen på Sønderhøj 30
  • Studerende på Ringvej Syd skal afhente studiekort i receptionen på Ringvej Syd 104
  • Studerende på Hasselager Allé skal afhente studiekort hos uddannelsessekretærerne på Hasselager Allé 8
  • Studerende på Tretommervej afhenter studiekort hos uddannelsessekretæren på Tretommervej 31

Ved afhentning skal du medbringe din pdf-kvittering fra Safeticket, den del med stregkoden. Du skal ligeledes fremvise billed-ID. 

Krav til foto

Ved fotoautomaten finder du en beskrivelse af krav til foto. Hvis ikke billedet lever op til kravet, kan kortet blive afvist. Prisen for et nyt kort er 50 kr. ekstra. Leveringstiden er ca. 4 dage. Pengene betales via Safeticket, og du skal fremvises kvitteringen, som skal scannes før udlevering sammen med Safeticket-kvitteringen for betaling af materialegebyret.

Erstatningskort

Hvis du mister dit kort, skal du kontakte receptionen på eaa-reception@eaaa.dk. Skriv at du har mistet dit kort, at der skal printes et nyt, dit navn og dit cpr-nummer. Prisen for et nyt studiekort er 200 kr., som skal betales via det Safeticket-link, du får tilsendt. Det nye kort udleveres efter cirka 4 dage ved fremvisning af Safeticket-kvittering til scanning.

Eventuel refusion ved udmeldelse

Hvis du udmelder dig fra studiet inden 15. marts 2017, kan du få refunderet materialegebyret. Udmelder du dig efter denne dato, bliver du opkrævet det fulde gebyr.

Udgifter til bogpakker og intro-ture refunderes ikke.