Jobsamtalen - praktisk træning

Du er blevet kaldt til samtale og har nu chancen for at vise, at du er den helt rigtige til praktikpladsen eller jobbet. Men hvordan forbereder du dig bedst muligt, og hvad skal du være opmærksom på før, under og efter samtalen?

Karrierecentret tilbyder korte træningssessions, hvor du får mulighed for at øve dig i at gå til jobsamtale.

Book en tid og du vil herefter blive ’indkaldt’ til en fiktiv jobsamtale, hvor du agerer ansøger og en medarbejder i Karrierecentret agerer arbejdsgiver. Samtalen tager udgangspunkt i et stillingsopslag eller praktikopslag, som du selv finder, og som du kunne tænke dig at søge.

Samtalen vil vare ca. 15 minutter efterfulgt af ca. 10 minutters evaluering.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en e-mail til karriere@eaaa.dk - husk at oplyse følgende: Dit navn, den uddannelse du går på og et forslag til en dato, hvor du gerne vil til 'jobsamtale'. 

Du vil herefter modtage en e-mail fra Karrierecentret med et forslag til dato og tidspunkt.