Kan teknologi skabe bedre kundeoplevelser?

Kan anvendelse af teknologier i fysiske butikker tiltrække flere kunder?

Forskningsprojektet skal give de fysiske butikker en større viden og nogle konkrete anbefalinger til, hvordan de ved brug af teknologier kan give kunderne bedre oplevelser og dermed skabe værdi for virksomheden.

Hovedformålet med forskningsprojektet er at undersøge, hvordan små og mellemstore handels- og servicevirksomheder kan forbedre kundeoplevelsen ved at anvende teknologier til monitorering af kundeadfærden eller til nye måder at interagere med kunderne på.

Kan anvendelse af teknologier i detailhandlen tiltrække flere kunder?

Forskningsprojektet vil være med til at give en større viden om, om anvendelsen af teknologier i detailhandlen kan skabe bedre kundeoplevelser og dermed have indflydelse på tiltrækningen af kunder til de fysiske butikker.

Det kan både være bedre kundeoplevelser grundet en bedre leveret service i butikkerne ud fra monitorering af kundernes adfærd, eller det kan være bedre kundeoplevelser relateret til anvendt teknologi i det fysiske rum.

Det er en formodning, at projektet vil bidrage til at gøre den fysiske del af handels- og servicevirksomheder mere konkurrencedygtige i forhold til at kunne give bedre oplevelser til kunderne, således de stadig kan eksistere om fem år og ikke bliver udkonkurreret af udenlandske webshops, der stormer ind over grænserne.

Detailhandlen er en branche under pres

Baggrunden for projektet er de udfordringer, handels- og servicevirksomhederne står over for. Den stigende digitalisering presser de mindre virksomheder, og de fysiske butikker presses på deres eksistensgrundlag på grund af den stigende e-handel og ikke mindst grundet e-grænsehandlen.

Både regeringens vækstplan for digitalisering af dansk erhvervsliv og Danmarks Vækstråd udpeger detailhandlen som en branche under pres.

Det er også en branche, hvor der kan realiseres store samfundsmæssige gevinster, hvis man via intelligent digitalisering og dataudnyttelse formår at udnytte de urealiserede potentialer i branchen, hvilket kunne være en bedre dataudnyttelse i de fysiske butikker i forhold til at imødekomme kundernes behov.

Demonstrationsprojekt ved IBIZ TechLab

Forskningsprojektet er istandsat ved et samarbejde med IBIZ-Center, som består af tre GTS-institutter: Teknologisk Institut, DELTA og Alexandra Instituttet. De tre samarbejdspartnere har opstartet et nyt aktivitetsspor, ”IBIZ TechLab”.

Formålet med IBIZ TechLab er at iværksætte et demonstrationsprojekt i efteråret 2016, hvor byen Ringe er valgt som case. Hovedfokus i projektet er at styrke butikslivet ved hjælp at informations- og kommunikationsteknologier. Det er de tre GTS-institutter, der skal stå for at udformningen og varetagelsen af demonstrationsprojektet i Ringe. Demonstrationsprojektet vil også være en del af forskningsprojektet på Erhvervsakademi Aarhus, hvor der vil laves en analyse af den oplevede værdi for kunderne i den udvalgte case.

Casevirksomheder

Projektperiode og kontaktperson

  • Projektperiode: marts 2016 – december 2016
  • Projektleder: Gitte Damgaard