Drænvand fra kunstgræsbaner

Forskningsprojektet undersøger udvaskning af forurenede stoffer fra fodboldbaner med kunstgræs.

Projektet lægger vægt på udvikling af simple laboratorietests af materialer til kunstgræs.

Det er i de seneste år blevet populært for idrætsforeninger at etablere kunstgræsbaner til boldspil. Banerne har den fordel, at der kan spilles på dem hele året. Afløb fra banerne sker typisk via nedsivning, opsamling og udledning til vandløb/bassin eller rensningsanlæg.

Test af lækage fra kunstgræs

Projektet tager udgangspunkt i eksisterende undersøgelser fra DHI og Miljøstyrelsen m.fl.. Rapporter herfra peger på, at der kan være problemer med eksempelvis tungmetaller, plastblødgørere, klorid og PAH-forbindelser. Forskningsprojektet vil foretage yderligere test af lækage fra kunstgræs, blandt andet ved hjælp af specifikke tilpassede testmetoder.

Lokal Afledning af Regnvand (LAR)

Da mængden af nedbør har været stigende de sidste år, vil det være en fordel, hvis drænvand fra kunstgræsbaner ikke belaster vores fælles rensningsanlæg yderligere. Ifølge DBU er der omkring 300 kunstgræsbaner til fodbold i Danmark, og der kommer stadig flere til. Det er ofte en dyr og besværlig løsning at lede drænvandet til rensningsanlæg, men for at kunne aflede vandet lokalt er det en forudsætning, at det ikke forurener vandmiljø og grundvand.

Det er kommunerne, der skal give tilladelse til afledning af overfladevand fra kunstgræsbaner. Der hersker imidlertid en del usikkerhed om, hvilke stoffer der udvaskes fra banerne, og især hvilke koncentrationer der er tale om.

Både miljøfordele og økonomiske fordele for idrætsforeninger

Projektets karakterisering af drænvand fra kunstgræsbaner vil være med til at muliggøre lokal afledning og eventuelt rensning af banernes drænvand i de områder, hvor forholdene er egnede til det.

Samarbejde med Aarhus Kommune og Vand i Byer

Desuden sparres der med Dansk Boldspil-Union og Aalborg Universitet.

Projektperiode og kontaktperson