Lift-off – stedet, hvor der bliver sat strøm til idéer

Et privat væksthus samarbejdede med Erhvervsakademi Aarhus om at udvikle ny forretningsmodel ved at dele viden og erfaringer fra praksis.

Projektet havde til formål at give en midtjysk virksomhed input og idéer til udvikling af forretningsmodel for naturskønt område i Midtjylland.

Konceptet omhandlede et privat væksthus (incubatorcenter), som kun findes i et begrænset omfang i Danmark.

Projektet inddrog studerende og udmundede i en række koncepter, der appellerer til potentielle kunder. Disse koncepter blev efterfølgende testet og tilpasset de forskellige målgrupper. Her inddrog projektet studerende fra professionsbacheloruddannelsen i innovation og entrepreneurship på Erhvervsakademi Aarhus – sammen med studerende fra andre uddannelsesområder. De studerende faciliterede projektet i samarbejde med undervisere og Bjørn Bagger Holding ApS. De studerende fik herved mulighed for at afprøve deres viden i praksis, og virksomheden fik direkte adgang til nyeste viden på området.

Udbytte

  • Den deltagende virksomhed fik udviklet og aftestet nye koncepter og services. Projektet resulterede i en forretningsmodel og markedsføringsplan. De fik også indsigt i og adgang til et nyt marked, nemlig uddannelsesinstitutioner. 
  • Erhvervsakademi Aarhus fik mulighed for at give de studerende erfaring i at udvikle og afprøve konceptet med mulighed for såvel partnerskab som praktik. 
  • Deltagerne i de nyudviklede forløb vil kunne få accelereret deres idé og/eller virksomhedsudvikling via intensivt arbejde, rådgivning og netværk. 

Samarbejdspartnere

Bjørn Bagger Holding ApS og Uddannelses- og Forskningsministeriets ordning ’Praksisnær Innovation’. 

 

Projektperiode og kontaktperson

  • Projektperiode: 1. november 2013 - 1. august 2014
  • Projektleder: Jesper Nørskov