Industrihamp i fødevareproduktion

Projektet vil finde anvendelse for restprodukter af hampplanten til fødevareproduktion samtidig med, at merværdien af restprodukterne øges.

Projektets mål er at få mest mulig ud af hampplanten økonomisk, sundheds- og ernæringsmæssigt ved at transformere mest muligt af planten til ingredienser og elementer i fødevareproduktionen.

Industrihamp i fødevarer

Den nuværende proces i hampproduktion giver et stort ressourcespild og dermed et ernæringsmæssigt og økonomisk tab, som ikke er en optimal udnyttelse af det næringsrige naturprodukt.

Projektet vil ændre dette spild ved fuld udnyttelse af planten, hvor restprodukterne kan anvendes i fødevareindustrien både som fyldprodukt, og hvor restprodukterne, dvs. efter olien er presset ud, giver fødevarerne en merværdi.

Hampfrøolie indeholder essentielle omega-3 og -6 fedtsyrer, og projektet undersøger mulighederne for fuld udnyttelse af de positive egenskaber og ernæringsstoffer, som hampplanten indeholder.

Danskproduceret hamp på Møllerup Gods

Møllerup Gods er hampproducent og leverandør til fødevareproduktionen. Ved at etablere produktion af industrihamp på Møllerup Gods forventes det, at importen kan erstattes af danskproducerede hamp, og via dette projekt undersøges det, hvordan den kan anvendes mest hensigtsmæssigt.

Opfattelser af hamp

I samarbejde med Møllerup Gods vil Erhvervsakademi Aarhus foretage fokusgruppeinterviews med kvinder, der er ansvarlige for indkøbene i husstandene. Der er fokus på deres opfattelse af hamp i produkter, og hvilke barrierer de ser i forhold til at bruge hamp i hjemmet.

I løbet af projektet vil der blandt andet også blive foretaget en vidensopsamling, workshop, konceptarbejde, vurdering af restprodukterne, produktudvikling, testproduktioner, analyser og opbygning af kommunikationsplatform.

Industrihampproduktion 

I dag forgår industrihampproduktionen ved, at fibrene tages ud af planten. En del af frøene presses til olie, og de resterende plantedele samt massen efter frøene pløjes ned i marken eller bruges som dyrefoder. Det bevirker, at enorme mængder næringsrige og gode stoffer går til spilde.

Innovativ bæredygtig vækst i virksomheder

Projektet er støttet af Differentieringspuljen fra Future Food Innovation.

Samarbejde med Møllerup Gods

Møllerup Gods 

Projektperiode og kontaktperson

  • Projektperiode: 1. juni 2015 – 31. marts 2016
  • Projektledere: Diana Dreier (forbrugernes opfattelse af hamp) og Anne Juul (test af hamp i fødevarer)
  • Projektets officielle titel: Optimering af industrihampplantens restprodukter til fødevareproduktion