- Forside>
- For virksomheder>
- Bliv PraktikPartner>
- Professionsbachelor i softwareudvikling
Få en professionsbachelor i softwareudvikling i praktik
Flere kræfter til programmering og systemudvikling
Et praktiksamarbejde er for dig og din virksomhed en oplagt mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig møde en næsten færdiguddannet professionsbachelor i Softwareudvikling, som kan se med nye øjne på virksomhedens opgaver inden for bl.a. systemudvikling, systemvedligeholdelse og programmering af større IT-systemer.
Hvilke opgaver kan praktikanten løse?
Praktikanten kan deltage i udvikling af teknisk design og realisering af systemerne i et distribueret miljø. Opgaverne kan være såvel udvikling af nye systemer som vedligeholdelse og udbygning af eksisterende. Derudover deltager praktikanten i de almindelige daglige rutiner.
Praktikanten kan i forbindelse med opholdet i virksomheden skrive sit afgangsprojekt, hvorved opholdet i virksomheden forlænges fra 2 ½ til ca. 5 måneder.
Afgangsprojektet kan ligge i forlængelse af praktikantens opgaver i virksomheden – eller det kan være en helt ny opgave, som virksomheden ønsker løst.
Professionsbacheloruddannelsen i Softwareudvikling er en ny overbygningsuddannelse på datamatikeruddannelsen. Nedenfor kan du se eksempler på typer af praktikopgaver og hovedprojekter, som vi forestiller os professionsbacheloren vil kunne medvirke i.
• Deltage i udvikling af et it-system i alle faser fra idé til design, konstruktion og test
• Deltage i en enkelt fase i forbindelse med udvikling af et it-system, fx
konstruktion
• Vedligeholdelse eller udbygning af et eksisterende system
• Udvikling af et mindre it-system hvori flere faser af et udviklingsforløb indgår, fx
design og implementering
• Analyse og vurdering af konkrete værktøjers anvendelighed til løsning af it
relaterede opgaver i virksomheden
• Planlægning, installation og konfiguration af basis- og/eller udviklingssoftware.
Læs mere om praktikforløbet via links i kassen øverst til højre.
