Planlæg praktikforløbet

Det er vigtigt, at både virksomhed og studerende får mest muligt ud af praktikforløbet. Derfor er det afgørende, at begge parter er klædt godt på fra starten og har en positiv og gerne ambitiøs holdning til samarbejdet. Den studerende er i praktik for at udvikle sig og lære. Det er derfor en god ide at knytte den studerende til en eller flere kontaktpersoner i virksomheden – personer, som han/hun kan sparre med, og som kan være med til at give den studerende indsigt i dagligdagen, arbejdsområder og processer i virksomheden.  For at lette praktikforløbet er der udarbejdet et sæt virksomhedsdokumenter som følger praktikanten gennem hele forløbet. Endvidere er der også et sæt retningslinier for praktikforløbet som er en hjælp for såvel virksomhed som studerende.

Inden praktikforløbet aftaler den studerende og virksomheden i fællesskab, hvilke opgaver den studerende skal arbejde med, arbejdstider, praktikopholdets varighed etc.