Få en jordbrugsteknolog i praktik

Bygninger og teknik

Flere kræfter til de daglige opgaver

Et praktiksamarbejde er for dig og din virksomhed en oplagt mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig møde en næsten færdiguddannet jordbrugsteknolog, som kan se på virksomheden med nye øjne.

Hvilke opgaver kan praktikanten løse?

Praktikanten kan især løse opgaver inden for byggerådgivning, maskinkøb og analyser, salg, markedsføring samt udvikling og implementering af nye teknologier.  Praktikanten deltager i øvrigt i virksomhedens almindelige daglige rutiner. I forlængelse af praktikperioden kan den studerende udarbejde sit afsluttende hovedprojekt for virksomheden.

Nedenfor kan du se eksempler på praktikopgaver og afsluttende eksamensprojekter:

Praktikopgaver

• Udarbejde indretningsskitser til staldbyggeri
• Visualisere bygninger i terræn
• Lave udbudsmateriale og licitationer
• Tilrettelægge udstillinger og messer
• Undervise og afholde kurser

Afsluttende eksamensprojekter

• Energipotentiale ved brug af solceller på landbrugsbyggeri
• Optimeret brug af Iso-bus systemer i landbruget
• Reduktion af ammoniaktab ved udkørsel af gylle
• Markedsføringsplan
• Reduktion af kalvedødelighed