Få en byggetekniker i praktik

Et praktiksamarbejde er for dig og din virksomhed en oplagt mulighed for at få løst konkrete opgaver og samtidig møde en næsten færdiguddannet byggetekniker, som kan se på virksomheden med nye øjne.

Hvilke opgaver kan praktikanten løse?

Afhængigt af specialisering kan praktikanten løse opgaver inden for:

  • projektering (tegnestuer, boligforeninger, trælast mm.)
  • produktion (elementproducenter, køkkenfirmaer mm.)
  • udførelse og byggepladsledelse (entreprenører, tømrermestre, smede mm.)

Praktikken skal så vidt muligt ligge inden for den professionsretning, som den studerende har valgt, for på den måde at give et godt grundlag for valg af afgangsprojekt.

Praktikanten kan medvirke i:
  • detailprojektering og optegning (Autocad/Revit) af konstruktioner og installationer
  • udarbejdelse af myndighedsprojekt
  • udarbejdelse af hoved- og udbudsprojekt
  • udarbejdelse af produktionstegninger og -materiale
  • registrering, herunder opmåling og afsætning
  • planlægningen af byggeplads- og værkstedsproduktion
  • at føre tilsyn med arbejdet på byggepladsen
  • tilrettelæggelsen og gennemførelsen af anlægs- og byggeopgaver
  • udarbejdelse af arbejdsplaner for - og kvalitetssikring på byggepladsen
  • udarbejdelse af planer for sikkerhed og sundhed på byggepladsen
  • kommunikationen mellem myndigheder, bygherrer, projekterende og entreprenører.

Læs mere om praktikforløbet via links i kassen øverst til højre.