- Forside>
- For virksomheder>
- Bliv Career Mentor
Bliv Career Mentor
Er du engageret, nysgerrig og har du lyst til at dele din erfaring med andre? Så bliv Career Mentor og gør en stor forskel for en af vores udenlandske studerende.
Som Career Mentor bliver du sparringspartner for en studerende, når det gælder overvejelser om fx praktik- og jobsøgning, karriere og arbejdsliv i Danmark.
På vejen frem mod job og karriere er det fantastisk værdifuldt at kende en, som vil lytte, spørge, inspirere og dele ud af sin erfaring og viden. Brug det du har med i bagagen fra din uddannelse og dit arbejdsliv til at inspirere og støtte en udenlandsk studerende på hans eller hendes karrierevej.
Det får du ud af det:
- Mulighed for at gøre en forskel for et andet menneske
- Inspiration og værktøjer til at håndtere rollen som mentor
- Redskaber til at kommunikere på tværs af kulturer
- Mulighed for at skabe nye internationale kontakter
- Mentorerfaring du kan skrive på dit CV
- God træning af dit engelske og indsigt i en anden kultur
- Mulighed for at netværke med andre mentorer.
Mentorforløbet varer som udgangspunkt 9 måneder. Mentor og studerende mødes ca. 4 gange i løbet af perioden. Den studerende tager initiativ til møderne og forbereder en dagsorden, så tiden bruges bedst muligt. Hvert møde varer ca. en time.
Vil du vide mere?
Så kontakt os på telefon 7228 6060 eller e-mail: karriere@eaaa.dk.
Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte os og få mere information om mentorordningen:E-mail: karriere@eaaa.dk
Telefon 7228 6060
