Projektledelse med PRINCE2®

6 ugers jobrettet uddannelse på akademiniveau samt det anerkendte projektlederværktøj PRINCE2® Foundation

Ønsker du et job, hvor projektledelse er omdrejningspunktet, og hvor du skal kunne organisere og styre projekter effektivt fra A-Z? Så tilmeld dig faget 'Projektledelse med PRINCE2' og få en statsanerkendt, kompetencegivende efteruddannelse samt det anerkendte projektlederværktøj PRINCE2®. 

Opbygning

Kombinationsuddannelsen 'Projektledelse med PRINCE2' er et intensivt uddannelsesforløb, hvor du på seks uger både tager akademifaget projektledelse og bliver eksamineret i PRINCE2. 

De første fire uger af uddannelsen tager du akademifaget projektledelse >>

De sidste to uger fokuserer vi på projektlederværktøjet PRINCE2. 

Du skal forvente en større arbejdsindsats på dette intensive forløb end på et normalt seks ugers forløb for ledige. Til gengæld er du efter de seks uger væsentligt bedre klædt på i forhold til at søge såvel offentlige som private stillinger, der indeholder projektledelse, hvor PRINCE2 anvendes som projektstyringsværktøj.  

Om PRINCE2® Foundation 

Projektledelse med PRINCE2 er for dig, der ønsker effektive værktøjer, du kan bruge i rollen som projektleder. Du får viden om PRINCE2 projektstyringsmetoden, således at du bliver i stand til at organisere, planlægge og styre projekter effektivt i overensstemmelse med PRINCE2-metoden. PRINCE2 bygger på ‘best practice’ og er et meget konkret redskab, som projektledere bruger i forbindelse med opstart, gennemførelse og afslutning af større projekter fx it- og byggeprojekter. Du bliver rigtig godt klædt på til at søge stillinger, hvor projektstyring er en central del af jobbet. Kurset afsluttes med den internationalt akkrediterede foundation-eksamen. 

Indhold

  • Projektetablering og -mål
  • Projektorganisation
  • Rapportering, opfølgning og kvalitetssikring
  • Projektledelse
  • Agile projektformer
  • Introduktion til materialer og forberedelse samt forståelse for grundtankerne i PRINCE2
  • Selvstudieperiode: Læse PRINCE2-manualen, arbejde med praktisk caseopgave og studiegrupper
  • PRINCE2-principper
  • Gennemgang af PRINCE2-processer og -aktiviteter
  • Gennemgang af PRINCE2-temaer: organisation, business case, risiko, kvalitet, ændringer, fremdrift og planlægning
  • Veksling mellem gennemgange og casearbejde med egne projekter
  • Spillet Bezzerwizzer med PRINCE2-spørgsmål
  • PRINCE2 Foundation-eksamen.

Dit udbytte

Projektledelse med PRINCE2 er for dig, der ønsker at:

  • kunne analysere og forstå forudsætninger for succesfuld projektstyring
  • kende til projektlederens ledelsesværktøjer
  • kunne organisere, planlægge og styre projekter effektivt i overensstemmelse med PRINCE2-metoden
  • tage den internationalt akkrediterede PRINCE2 foundation-eksamen. 

Sådan arbejder vi 

Vi arbejder ud fra en praktisk og kritisk tilgang til PRINCE2-metoden. Såvel kursusmaterialet som kursets tilrettelæggelse er rettet mod at nå fra teori til praksis. Kurset indeholder en blanding af præsentationer og praktisk casearbejde med kursisternes egne projekter. 

Akkrediteret eksamen

PRINCE2-kurset leveres i samarbejde med 2B1GROUP og EPMGroup. EPMGroup er godkendt af Association of Project Management Group Ltd., APMG, som akkrediteret træningsorganisation (ATO). Det er kursistens sikkerhed for et godkendt kursus med en tilhørende godkendt eksamen. 

Du afslutter faget med en mundtlig eksamen, der tager udgangspunkt i en 2 siders erhvervscase. Faget giver 10 ECTS-point. 

Undervisningsmateriale

Undervisningsmaterialet er udviklet til PRINCE2-version 2009. Kursuskoncept, formidling og tilgang er baseret på 2B1GROUP's erfaringer med PRINCE2 siden 2002. 

Læs mere om PRINCE 2® Foundation >> 
“PRINCE2® is a Registered Trade Mark of AXELOS Limited.”