Merkonom

Du bliver merkonom ved at tage fag svarende til 40 ECTS-point inden for det merkantile fagområde på akademiuddannelserne på deltid. Du sammensætter selv din merkonom med fag, som passer til dine behov og interesser.

Når du starter på en merkonom, skal du overveje, om du senere ønsker at tage en hel akademiuddannelse. Ud over de 40 ECTS-point skal du gennemføre valgfag svarende til 10 ECTS-point og et afgangsprojekt. Du skal være opmærksom på, at der er særlige krav om, hvilke fag du kan vælge på de enkelte uddannelser. Læs mere under hver uddannelse.

Hvis du har et fuldtidsjob, vil du typisk kunne tage et fag pr. semester. 

Det merkantile fagområde omfatter følgende uddannelser:

 

Akademiuddannelse i finansiel rådgivning

En deltidsuddannelse for dig, der interesserer dig professionelt for investering og finansiering, og som til dagligt arbejder med kunder og klienter. Læs mere

Akademiuddannelse i international handel og markedsføring

Deltidsuddannelse for dig, der vil være med til at sikre kvalitet og udvikling i virksomhedens salgs- og markedsføringsindsats – nationalt og internationalt. Læs mere

Akademiuddannelse i international transport og logistik

Deltidsuddannelse for dig, der vil arbejde med virksomheders globale udfordringer og varetage ledelsesopgaver i værdi- og forsyningskæder. Læs mere

Akademiuddannelse i kommunikation og formidling

Deltidsuddannelse for dig, der vil arbejde professionelt med kommunikation, formidling i private og offentlige virksomheder - både national og internationalLæs mere

Akademiuddannelse i oplevelsesøkonomi

Deltidsuddannelse for dig, der vil udvikle, producere og implementere oplevelser og events i din virksomhed, hvor det er afgørende at fastholde og udvikle et højt serviceniveau.
Læs mere

Akademiuddannelse i retail

Deltidsuddannelse for dig, der vil forstå, styre og udvikle detailhandelsvirksomheder og detailkæder. Akademiuddannelsen i retail er målrettet butikschefer og lederaspiranter.Læs mere

Akademiuddannelse i skatter og afgifter

Deltidsuddannelse for dig, der ønsker at få en bred praktisk og teoretisk forståelse af emner som inddrivelsesret, toldret, skatteret, moms- og afgiftsret.Læs mere

Akademiuddannelse i økonomi- og ressourcestyring

Deltidsuddannelse for dig, der vil styrke dine evner til at analysere, planlægge og gennemføre løsninger, der bredt vedrører økonomi og ressourcestyring i private og offentlige virksomheder.Læs mere