Tillidsbaseret ledelse

Lektor Søren Jagd fra Roskilde Universitet har i mange år arbejdet med blandt andet ledelse, organisation og erhvervsøkonomi, og han forsker i øjeblikket inden for moderne ledelsesformer - nærmere bestemt tillidsbaseret ledelse.

 

Det, som fik Søren Jagd sporet ind på tillidsbaseret ledelse, var nogle undersøgelser af ledelsesstrukturer på nogle maskinfabrikker i Danmark. Maskinfabrikkerne arbejder ud fra nyere moderne ledelsesformer. De har nye organisationsformer og meget flade organisationsstrukturer, og selv om de ikke var bevidst om det, bedrev de tillidsbaseret ledelse med et helt andet forhold mellem ledelse og medarbejdere, end man umiddelbart skulle forvente fra en virksomhed, der arbejder med metalproduktion.

Med stor frihed bestemmer medarbejderne selv over deres arbejde. Det resulterer i, at medarbejderne tager deres arbejde meget alvorligt. Det giver en meget høj kvalitet af deres produkter - produkter, der er konkurrencedygtige på det globale marked, selv om lønningerne er høje.


Grundlæggende er det vigtige ved tillidsbaseret ledelse, at medarbejderne får meget plads til at bestemme, hvordan de skal håndtere deres arbejde for at få den bedste kvalitet frem. Medarbejderne er ansvarlige for deres egen arbejdsproces og skal ikke nødvendigvis spørge deres chef om lov til at ændre på en arbejdsgang. 

Der findes forskellige moderne ledelsesformer. Fx anerkendende ledelse, værdibaseret ledelse, selvledelse eller den lærende organisation. Men der diskuteres i øjeblikket, om man kan betragte tillidsbaseret ledelse som en paraply-form over disse ledelsesstrukturer.

- Værdibaseret ledelse er første skridt til tillidsbaseret ledelse og første vigtige ingrediens i tillidsbaseret ledelse. Så i den forbindelse mener jeg, at de to hænger sammen. Fx er forudsætningen for, at ledelsen har tillid til medarbejderne den, at medarbejdernes mål ikke er radikal anderledes end virksomhedens mål og værdier. 

I værdibaseret ledelse arbejder man med at få lavet et sæt fælles værdier, som både ledelsen og medarbejderne kan stå inde for. Dette kommer til at stå som det første skridt til tillidsbaseret ledelse. På den anden side, hvis man ikke går skridtet videre i værdibaseret ledelse, får man ikke det fulde udbytte af værdibaseret ledelse. Fordelen ved værdibaseret ledelse er, at medarbejderne ikke skal styres så detaljeret, men have licens til at handle, så længe de følger virksomhedens værdier, fortæller Søren Jagd.

Den lærende organisation er på samme måde et element under tillidsbaseret ledelse. Medarbejdernes læring og selvstændiggørelse giver medarbejderne større mulighed for at lære og få plads til at bruge den erhvervede læring. 

I forbindelse med Sørens deltagelse i forskellige seminarer om ledelsesformer, har flere virksomhedsledere givet udtryk for, at der er behov for at få klarlagt, hvad begrebet kontrol indebærer. De vil gerne have et mere nuanceret forståelse af kontrol, og at kontrol er mange ting. 

Nyere ledelsesforskning viser - i modsætning til den tidligere forståelse - at tillid og kontrol ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger. Tillid og kontrol indgår i et samspil, hvor de både kan supplere og komplementere hinanden, og hvor samspillet kan forandre sig over tid. 

Mange ledere mener, at ordet kontrol har en negativ klang, og at det er et problem at snakke om det. Så måske skal man søge efter et andet ord. Der er positiv kontrol og negativ kontrol, og lederne ønsker nogle andre ord for den positive kontrol, hvor man fx taler om forbedring af arbejdsrutinen. 

- Der bliver i samspil med hinanden brugt en lang række af forskellig kontroller. Det kan være noget, man direkte måler, eller det kan være social kontrol. Der er mange typer kontroller, som indgår i et dynamisk samspil, og det er noget nyt, at ledelsen skal tænke kontrol så bredt, så man får en masse forskellige kontroller, som virker sammen hele tiden. Det er først inden for de sidste ti år, at man har studeret og forsket i, hvordan disse kontroller spiller ind på hinanden, fortæller Søren. 

Kombinationen af tillid og kontrol i en organisation kan ses som resultatet af en udviklingsproces, hvor erfaringer med tidligere kombinationer af tillid og kontrol har ført til justeringer af både adfærd og til anvendelse af nye kombinationer af tillid og kontrol. 

- Den store udfordring for lederen bliver, at de for hver medarbejder skal lave en analyse af samspillet mellem tillid og kontrol. Alt afhængig af jobfunktion og mennesketype, skal lederen udrede, hvor stor en grad af tillid medarbejderen kan håndtere, og hvilken form for kontrol de har brug for. 

Tillid og kontrol er derfor vigtigt at få belyst og splittet ad. Det vil for mange ledere være svært at få klarlagt, hvad der er kontrol. Den kan være skjult, og medarbejderne har også selv en opfattelse af, hvad der er kontrol for dem. Det kan derfor være nyttigt at få det diskuteret og vendt med andre ledere i lignende processer. 

Hvor står så lederuddannelser på Ledelsesakademiet, når man tænker tillidsbaseret ledelse. Til det siger Søren Jagd: 
- Hvis man skal lære det grundlæggende og kunne håndtere en så kompleks størrelse, hvor både tillidsformer og kontroller kan indtage mange former, og samspillet imellem dem er variabel, ja så kunne det være givtigt at give lederne mulighed for at lære om tillidsbaseret ledelse på skolebænken.